lørdag den 9. juni 2012

DK4 - Den indavlede kanal.

Hvem fanden ser DK4? Jamen, udover at de har verdens mest kedelige programoversigt, og at de filmer deres programmer med noget aflagt udstyr, som de arvede fra Danmarks Radio i 1978, og udover at værterne lyder som om de har brug for antidepressiv medicin i drop, så har de fandeme også en butik på deres hjemmeside.

Hvor de sælger virkelig sære ting.

Blandt andet disse bolsher.




Verdens mest kedelige dvd kan også erhverves derinde. Jeg har udvalgt få linjer fra beskrivelsen:


Christel Seyfarth - dansk strikkekunst (DVD)

- Omkring 3.000 strikkeglade kvinder i alle aldre valfartede en weekend i september måned, til Fanø for at deltage i strikkedesigneren Christel Seyfarths strikkefestival

- det siger sig selv at arrangøren - Christel Seyfarth - var rasende over, at nogle (sikkert mænd) i den grad havde undervurderet en STRIKKEFESTIVAL!

- Serien om Dansk strikkekunst har i den grad vundet gehør ude blandt landets strikkere og resulterede i, at tilrettelæggeren Frantz Howitz er blevet udnævnt til Årets gavstrikker 2010 af foreningen GAVSTRIK.