lørdag den 9. juni 2012

Der Alte Rødhætte.

Var som bekendt til vinsmagning hos yndlingschef i aftes. Heldigvis kom chef numero II ikke. Havde virkelig ikke magtet ham i alkoholpåvirket tilstand. Ville nok have druknet mig selv i Silkeborgsøerne, hvis han var gået i gang med at læse op fra sin sygehusjournal.

Vi startede 1½ time før hos mig med vin på terrandaen. Og kl. 18:00 gik det løs.
Fantastisk aften. Alle opførte sig pænt. Hvilket i den grad maste mine fordomme fladere end et bundt vindruer på vej mod vinprocessen.
Ved midnatstid tog de unge hjem. Og vi andre (yndlingschef + mand + yndlingskollega + yndlings Gråstænkt) var jo (standerstive) velopdragne mennesker, som har lært, at man skal rydde op efter sig. Så det gjorde. Vi fik tømt hver en flaske med rester.

Midt på natten trillede vi de 50 meter hjem, og med kroppen fuld af Panodil og gæret druesaft, forsvandt jeg ind i søvnen med en enorm analeksplosion som godnatsalut. Havde jo for pokker holdt luft indespærret i tarme i over ni timer.
Vågnede otte timer senere med ansigt der stadig sov. Var i hvert fald ikke til stede i spejlbillede. Så kun en klump overgæret gærdej, da jeg stod og børstede tænder. Stod op og kastede urimelige mængder brød ned i svælget og drak to store krus kaffe.
Og så var jeg træt igen.

Gråstænkt var unaturlig frisk og var hurtigt ude af døren til andre aktiviteter. Man begriber det ikke.

Jeg bliver virkelig 37 år om en måneds tid. Og ikke kun på papiret. Krop har virkelig brug for længere tid til at fordøje de groteske mængder vin, som jeg kan præstere at hælde ned.
Efter Gråstænkt var kørt, kastede jeg nogle chips i munden, som blev skyllet ned med the real thing. Coca Cola. Hvilket har efterladt 2 mm. pels på tænder.
Og så var det tid til at hvile igen. To timer efter jeg stod op. Så jeg nappede lige en middagslur på fire timer, som blev afbrudt af overbo, som ville annoncere fest i aften.
Er fandeme synd for hende, at hun blev mødt af det syn, da jeg åbnede døren. Håret var stadig beruset, og mascaraen på højre øje var i gang med at flytte hjemmefra.

Nu har jeg fået knoklet mig i Fakta efter proviant til i aften. Jeg er hamrende sund. Vi skal have fritter i fritøsen og burgere. Og en "lille" pose Malaco til dessert.
Har ikke overskud til noget der bare minder om kur i dag.

Stemningsbilleder:




1 kommentar: