torsdag den 24. maj 2012

Juicy Pearls.

Dagens to-do liste så sådan ud, og nu ser den sådan ud:

1) Starte Bjarne og køre i Lidl efter rengøringsmidler og skyllemiddel. (Tjek)

2) Støvsuge, tørre støv af, pudse vinduer, vaske sengetøj og hænge det udenfor, vaske tøj, og vaske gulve. (Tjek. Dog minus gulvvask)

3) Gå en lang tur med vandflaske i hånden og solbriller, som får mig til at ligne overvægtig flue. (Tjek. Og jeg var en svedig flue)

4) Lave aftensmad. (Tjek. Og det var fantastisk let sommermad)

5) Hygge med Raccoon, inden hun tager på weekend hos sin far. (Dobbelttjek. <3)

6) Kysse på Gråstænkt. (Afventende status. Han er ikke hjemme endnu)

Og så har jeg allerede udviklet et hedt kærlighedsforhold til min nye kalorie-app. Det er jo fantastisk. Og man får medregnet aktivitetsniveauet og kalorieforbrændingen. Gotta love it.
Har sammenlagt spist små 1200 kalorier. Men så var der jo dagens motion, som lige trak 382 kalorier fra.
Jeg kan mærke, at dette bliver begyndelsen på et langt venskab.
(Til gengæld modtager jeg nok trusselbreve fra Haribo og Malaco, som pludselig får en reduceret indtjening).

Er træt efter dagens aktivitet. Brugte ligesom hele formiddagen med uddrivelse på toilettet. (Gad vide om det virkelig var de der skolekridt?)
Så nu vil jeg gå ind og kramme min sofa inderligt, og se et afsnit af Familien fra Bryggen. Både håber og frygter, at Lebbe Lone er med. Kan virkelig ikke komme mig over det tandsæt hun render rundt med. Og det æsel hun må have slugt, for hendes latter lyder da henad sådan en.

Slutter dagen af med et dugfrisk billede. Stod i køen i den lokale biks, og fik øje på dette tyggegummi. Jamen for fanden, det er jo en syg mand der har fundet på det navn, og taget det billede. Jeg er faktisk lidt forarget.