Eller noget i den stil. I hvert fald har jeg egentlig bare trukket netstikket lidt i en periode. (Bortset fra den sædvanlige snagen på Facebook) Tiltrængt.
Og nu har jeg juleblues. Julen er slut for i år og jeg er trist. Totalt antiklimaks. Ja, man kan næsten sige, at jeg har lidt identitetskrise. Den sidste 1½ måned har jeg jo svævet rundt på en sky af magisk juleglæde i hjertet. (Lige med undtagelse af når jeg har boblet rundt og forsøgt at få styr på tankerne i hovedet).
Julepynten er pillet ned. Og som altid foregik det med en følelse af at sige farvel og på gensyn til en kær ven.
Og i dag er årets sidste julefrokost klaret. Meget traditionelt. Den forløb lige efter bogen:
- Grotesk meget mad. Lige når man troede man kunne læne sig tilbage, kunne man høre en skramlen ude i køkkenet og et gasblus, der blev tændt og møllen, der kørte lystigt inde i varmluftsovnen. Og SÅ kom det næste fad. Og det næste. Og så er der dessert. Og småkager. Og slikfad. Og til sidst flyder der hvad der svarer til indholdet i en frituregryde rundt i blodårene.
- Skål i snaps efterfulgt af en bette vise, som blev forsinket, men som min far fik brummet med tilbagevirkende kraft.
- En hund, der gøede konstant og blev fodret med så mange småkager og frikadeller under bordet, at dens røvhul nok førast lukker sig sammen engang i marts.
- En hund, der humpede på benet, når man under pakkelegen skulle op i den anden ende efter en pakke. Horny lille satan. Den var klar hver gang.
- En 2 årig, som ikke forstod konceptet af pakkelegen. (Selvfølgelig gør han ikke det). Og som derfor logisk nok græd som pisket, når nogen stjal fra ham.
- En meget fuld far, der skulle køres hjem. Jeg var chauffør og kørte i hans bil. Og jeg skal da lige love for, at det ikke er når hans promille er identisk med hans kropstemperatur, at jeg skal spørge ind til, hvordan man slår fjernlyset til. Sure skid omme på bagsædet. Forstod ikke mine spørgsmål.
- "Du skal dreje på knappen!"
- Det har jeg gjort!".
- "Nej, du har ej. Drej igen!"
(Jeg drejer og al lyset forsvinder)
- "SÅDAN"! *baglæns hik*. "SÅ er der fjernlys på"! Efterfulgt af sure opgivende suk. Han knurrede og vrissede så meget i overlæben, at man skulle tro jeg havde fyldt sprinklervæske i benzintanken.
For helvede, far!
Jeg opgav og kørte med det lange lys hele vejen hjem og blev blinket og hadet af samtlige modkørende. Men jeg orkede bare ikke mere. Man skal vælge sine kampe med omhu.
Men sikke en jul. Jeg har aldrig før fået så mange gaver og jeg er stadig paf. Mine børn gik helt amok og gav mig de fineste og dyreste ting. Som sundhedssøn sagde: "Nu har jeg endelig muligheden for at give lidt tilbage af alt det dig og far har gjort for mig". Og Uglen, som syntes det var på tid, at jeg stoppede med at købe kopiprodukter af make-up inde i "Normal" butikken.
Det er helt grotesk med de gaver. Jeg har fået MAC makeup, Urban Decay makeup. Grøntsags-spriralizer, frugtpresser, mikrobølgeovn, Actifry, køkkenvægt, foodprocessor, Kitchen Aid el-kedel, Kitchen Aid brødrister. Og en ismaskine med kompressor og hele lortet. Og som spiller en sød melodi, når isen er færdig.
Og bøger. Og Claus Holm køkkenting. Og en bluetooth højtaler. Og en fodfil fra Scholl. Det bliver SÅ godt at køre den hen over hessianfødderne og høre, hvordan den pløjer sig igennem kæmpe arealer af selvdød hud.
Ej, men jeg er paf. Jeg fatter ikke, at jeg har fået så meget. Jeg er så pisserørt.
Nu vil jeg putte mig under et par tæpper og bare slappe af. Det samme i morgen. Jeg trænger så frygtelig meget til ferie og ro. Og så vil jeg glæde mig til nytårsaften sammen med mine skønne børn og søde venner.
Og til lønningsdag. I guder. Min konto er så meget i undtagelsestilstand, at jeg er berettiget til at vinde Matatorlegatet mindst 12 gange på én gang.
