Hvem trykkede på fast forward?
Og ærligt talt; da han og Uglen kørte en tur i går, var jeg nærmest i en sær trance-tilstand dyppet i en sø af what.the.fuck?
Det er sgu sært at se sine to børn sætte sig ind i en bil, høre bilen blive startet og se dem trille afsted. På gaden. Hvor der er andre kørende køretøjer. Og cyklister. Og fodgængere.
Og så kørte de på Mc Donalds og i Elgiganten, hvor Sundhedssøn lige hjalp søster-ugle med at få byttet et ødelagt headset. Til et nyt og langt dyrere. Fordi han har ret overbevisende overtalingsevner og en noget mere myndig fremtoning i en sådan situation, end jeg har. (Der er noget med mig og Elgigantens bytteservice. Jeg bærer stadig nag over den nar, der var en jubelidiot for fire år siden).
Alt imens gik jeg rundt hjemme i cirkler og lyttede som en labrador efter bilen og var tæt på selv at starte bilen og snige mig ud i trafikken som en Sherlock Holmes og lure efter dem.
De er voksne. Mine to arvinger. Mine to guldklumper. Og nogle dage har jeg stadig lyst til at snige mig ind på deres værelser, når de sover - blot for at se dem sove. Ligesom jeg gjorde, da de var små.
Det bliver bare svært at føre ud i livet, eftersom jeg er den her i hytten, der går i seng til pensionisttid.
