Men dem fandt jeg også i en mappe på en hengemt og næsten glemt cd-rom. Mmja...det var noget af et syn på en helt almindelig tirsdag.
Bevares, det fik mig da til at stoppe med at græde over billeder af eksen. (Og let's face it, når alt kommer til alt, så er han bare en hjemmeværnsmand). Hvilket var befriende, for den slags flash backs gider hverken jeg eller mit hjerte.
Og altså, lad mig slå fast med det samme: Det var ikke kønsdelebilleder. Eller patbilleder. (Det ville have kostet en sygemelding i morgen. Jeg har virkelig ikke behov for at se mig selv så tæt på). Men skal vi ikke bare sige, at jeg var forud for min tid og gav Fifty Shades lidt konkurrence. Eller altså, nej...der var heller ingen pisk eller håndjern. Faktisk var det mere "Ude & Hjemme møder Gitte fra Åbyhøj"-agtigt. Men jeg skal da lige love for, at jeg kunne svinge ansigtet op til en "er-du-en-fræk-lille-missekat"-grimasse. Og da bmi'et var lavere dengang, kunne mine ben dælme også bøje sig langt op i en "jeg står lige her og er lidt fræk, mens jeg helt afslappet har venstre ben lige lovligt højt oppe, " - monteret i en porno knælang støvle.
Det var ikke kønt. Men jeg har sikkert gjort en mand glad dengang i 2002, hvor selfies ikke var helt så udbredt endnu.
