Jeg vil nusses om på søndag, når det er crappy valentines day. Også selv om jeg egentlig ikke går op i den dag. Jeg savner at være ude at spise med en mand. Sidde og snakke, nippe til små appetitvækkere, spise lækkert mad, som man ikke selv gider/kan lave. Drikke vin og grine og snakke hele aftenen.
Gå gennem gaderne på vej hjem og nyde hinanden og vinens promiller, som lige sparker livskvaliteten en tand op.
Jeg vil have sex.
Jeg vil kravle under dynerne med ham og en pose grotesk stor bland-selv og forsvinde ind i en fed film. Jeg vil ligge og nusse og blive nusset, mens vi taler sammen i mørket i sengen om natten.
Jeg vil vågne om morgenen og lægge mit hoved på hans brystkasse og nyde varmen og lyden af hans hjerteslag.
Jeg vil kysse. Kysse dagen lang.
Jeg vil sove længe om lørdagen. Og jeg vil sidde sammen med ham i dejlig ro og spise rundstykker, drikke kaffe og appelsinjuice og læse aviser i papirudgaver.
Jeg vil i Ikea med ham. Jeg vil på loppemarkeder med ham. For helvede; jeg vil i Føtex med ham!
Ja, jeg vil. Men først vil jeg gerne kunne se logikken i dette luderregnestykke, som åbenbart giver 12.
Jeg kan ikke. Og alle andre end mig kan åbenbart. Og så føler jeg mig som en der burde bo på et hjem og have en støttepædagog tilknyttet.
Men så er det jo heldigt, at det regnestykke ikke er vigtigt. Jeg kan trække rabatter fra i hovedet. Og jeg kan tælle kasse op. Sådan! Så behøver jeg ikke mere. Så må jeg jo bare fokusere på de andre ting jeg kan i stedet. Som f.eks.at lave en citronfromage.
