* Vågner kl. 04:30. Ved vækkeurets kimen. Da jeg var hjemme fra job i går pga. semi-hold i lænden, kunne jeg ligesom godt regne ud, at jeg skulle møde tidligt for at kunne nå dagens opgaver. Jeg havde købt ind til at lave frokost til hele huset og kunne slet ikke håndtere at blive hjemme og bare se madvarerne gå til spilde = ikke skide godt for regnskabet.
Så jeg stod op. Mere træt end sadlen på min cykel.
* Konstaterer: Joeh, ryggen har det bedre. Jeg kan godt tage på arbejde uden at sluge piller.
* Cykler i minus 15 grader. Fandeme koldt! Gemte halvdelen af hovedet nede i oversize strikket sjal, der var viklet om halsen. Gik knap så godt. Brillerne duggede til og jeg måtte køre lidt på gefühl med forvreden mund og kinder pga. sindssyg temperatur.
* Ankommer på job. Går straks i gang. Har en lang to-do-liste. Går okay med ryg og lænd.
* 1½ time senere er den ved at være gal igen. Lænd er vågnet og er kommet i tanke om, at den egentlig stadig har det træls.
* Æder piller.
* Lænd er ligeglad med piller og har nu storhedsvanvid og har bredt sig ned i venstre balle. (Og det er ikke et ubetydelig areal).
* Begynder ufrivilligt at trække på venstre ben, når jeg går.
* Arbejder videre. Nu ER jeg i gang. Smider sgu ikke alle de gode råvarer ud og skrider hjem.
* Nogle gange giver det et smæk, så min overkrop bouncer et par gange. Ikke sundt. Er trods alt noget af en vægt der kommer fra oven og ned på lænd, som nu har erklæret sig selv i undtagelsestilstand.
* Har fået lavet morgenbrød, anrettet morgenmadsfade og frugtfade. Serverer. Åbner kantinen.
* I dag skal alle have sodavand. Med fem minutters interval. Jeg når kun lige at humpe tilbage i køkkenet og så ringer klokken igen.
* Morgenmad overstået. Nu er det prepping.
* Venstre balle snurrer. Lænd gør ubeskrivelig ondt.
* Høster masser af medlidenhed. Smiler tappert, mens jeg støtter mig til bordpladen og forsøger at gøre mig vægtløs i underetagen.
* Prepping done.
* Er klar til at tude, men får på mærkværdig vis knoklet salater, kartofler, kød og sauce sammen. Og citronfromage.
* Pisker fløde med venstre hånd, mens jeg ligger hen over bordet.
* k.a.n-i.k.k.e-m.e.r.e
* Har aldrig tidligere været så taknemmelig over, at opvask ikke indgår i min kontrakt.
* Lænd og balle-situation er nu så slem, at jeg bruger et rullebord som rollator. Føles overraskende dejligt. Overvejer næsten at nakke en rigtig rollator. Ved hvor der står en masse her i nabolaget.
* Høster mere medlidenhed. Kan ikke sige mig fri for at nyde det. Har virkelig ondt af mig selv og suger alle former for omsorg og kærlighed til mig.
* Hader mig selv for at spille martyr.
* Serverer frokost. Kollega overtager. Hun kører al maden ud til buffeten, henter en taburet til mig, beder mig blive siddende på den og tage imod betalingerne. Har lyst til at kramme hende delvist i smadder. Føler en kæmpe kærlighed til hende.
* Smiler tappert og passer kasseapparatet.
* Frokost afsluttet. Folk kunne lide det. Jeg er glad, når de er glade. Kollega rydder op. Overvejer at fri til hende.
* Rygepause. Balle stopper med at snurre. Den er stivfrossen. Giver associationer til den isklump der var skyld i Titanics forlis. Kæft, det er stadig koldt derude.
* Tæller kassen op. Humper i pengeskabet med dagens omsætning. Gangart er så vakkelvoren, at jeg kan mærke min hestehale piske fra side til side fra skulderblad til skulderblad, mens venstre ben trækker lidt voldsomt.
* Opdager, at jeg har taget hyggesokker på i to forskellige farver. Og jeg har Crocs på. Føler mig som en tegneseriefigur. Fandeme typisk. Jeg er den invalide stakkel med trækkende ben, sovende balle og forskellige sokker i gummitræskoene.
* Kollega kører mig hjem. Stopper ligefrem ved den lokale købmand, så jeg kan handle varer med hjem. Overvejer at kysse hende i panden og hviske et tudende tak.
* Bor på sofaen. Har weekend nu. Og selvmedlidenhed på størrelse med regeringens ego.
