Jeg lavede ikke engang kæmpe bommerter. Blev muligvis lidt for fuld. Meget. Og præsterede også at lavede en sjælden set glidende tackling mod mig selv. Ikke diskret. Selvfølgelig var det ikke det. Jeg er fandeme en omvandrende katastrofe.
Jeg ville bare ned til den anden ende af bordet og nasse mig til en glas shot og så besluttede ben, stiletter og promiller at ophæve al samarbejde.
Glat gulv kombineret med glatte hæle kombineret med en heftig brandert har aldrig klædt nogen. Og selvfølgelig så alle det. Der blev helt stille et splisekund, fordi de nok lige ville afvente situationen og se om jeg havde brug for en båre. Og så brød latterbrølene ud i flerstemmig kanon.
Det er pisse pinligt. Men jeg valgte at slå ud med armene som en dirigent, der modtager et stående bifald. Og så skred jeg ned i knæhøjde, fordi jeg ligesom bildte mig selv ind, at hvis 80% af bordet ikke kunne se mig, ville de glemme alt om det.
Mit nytårsforsæt skal virkelig være, at jeg skal lære at have mere klasse og ikke være en omvandrende latterlig klovn.
Men sjovt var det. Da jeg kom hjem, tog jeg traditionen tro en masse selfies og følte mig ekstrem sexet. Hej hej, Bodega-Birthe, din lille frække saftige karklud.
I dag...?
Der er der ikke meget sjov over noget. Som altid kan jeg ikke nøjes med alm. tømmermænd. Nope. Jeg ligger igen-igen med et tungsind så sort og et underskud af glædeshormoner i hjernen, at jeg er tæt på at sidde og hækle et reb, som jeg kan hænge mig i senere.
Det er virkelig elendigt. Jeg er trist. Jeg har enormt ondt af mig selv samtidig med jeg har et stort selvhad kørende i surround sound. Pisse belastende! Har præsteret at tude over Spise med Price, fordi der kom en dame kørende i en golfvogn med iltslange monteret i næsen.
Hun virkede ellers glad for livet og det hele,men det var stadig nok til at få mig til at snøfte.
