Har knoklet hele dagen for at forberede til i morgen. Med hjælp fra Sundhedssøn. Skide hyggeligt.
Vi har fået lavet en kæmpe portion bolledej, som står i køleskabet på arbejdet og koldhæver til i morgen tidlig.
En kæmpe portion. Som i: Garanteret nok 90 boller. Gætter på, at den vokser over skålen i løbet af natten og forventer nærmest at møde synet af en åben køleskabsdør, fordi dejen bare gerne ville ud og strække sig.
Har fået anrettet brownie og samlet 44 hindbærsnitter. Har smagt isen til. Har lavet coleslaw, heftig chili/hvidløgsmayo og kartoffelsalat.
Har krammet kollegaer god ferie. Har handlet.
Virkelig handlet. Og kunne slet ikke overskue at bære poserne hjem. Krop bliver trods alt 40 år i morgen. (Og jeg gider sådan set ikke høre en skid om at Angelina Jolie er jævnaldrende. Det er sådanne facts, som kan få mig til at overveje at tæske mig selv i et mørkt kælderrum).
Men så er det godt, at jeg er på god fod med min lokale købmand. Så jeg handlede stort ind og gik...kan man vist godt kalde det: All in.
Ja, jeg har simpelthen lånt en indkøbsvogn. Eller som den nok burde kaldes i dette tilfælde: En vagabondbil. Amish-on-wheels. Og ja, som enhver kan se, gad jeg ikke købe poser, så jeg har kørt vognen direkte ind i min hytte.
Det er sgu da smart, ikke?
Og så har jeg fået gaver af kollegaer. Lækre fodprodukter til mine overbelastede fødder. Og denne parfume:
Så fint! Så sødt af dem!
Glæder mig til morgen. Har stadig ingen krise over at træde ind i 40'erne. Og glæder mig til i næste uge, hvor børnene er på ferie med deres far og hvor jeg ikke behøver lave ret meget. Og hvor jeg kan sove længe! Og hvile mine bagben, som er ret mærket af at ligge og knokle rundt og vaske 80 kvadratmeter (mindst!) køkkengulv. Har brugt muskler, som jeg ikke anede jeg ejede.
Har ikke engang krise over at være single og ugift. Er bare glad for, at jeg - og nej dette lyder ikke pænt af mig at skrive, men ikke desto mindre er det nu sådan jeg har det - ikke er sammen med G. længere.
Jeg faldt over et billede af ham og jeg den anden dag og det fremkaldte bare ingenting. Jeg kan slet ikke forstå, at vi nogensinde har været et par. Og jeg er sgu glad for at jeg valgte at stoppe forholdet.
Også selv om det gjorde pisse ondt. Dengang.
Men! Når det er sagt, så vil jeg sgu gerne snart flette tunger og hjerter med en mand, Og gnave lidt i en underarm. Og nusses. Og kigges på - på den helt specielle kærlige måde.
En at være rolig sammen med. En at være kærlig sammen med. En at være passioneret sammen med. En at være åndssvag sammen med. En at være to sammen med...
Argh...
Crap...
Lykkedes det mig nu at blive single-blue?
Nå...men skide nu være med det. Det kunne være værre. Jeg kunne mangle venstre fod. Eller have en koloni af kønsvorter og ligtorne. Og så skidt står det trods alt ikke til.
