Et stort og højtråbende:
1-0
Mrmm! Hvad siger man så?
Ej, men alle der har bagt fastelavnsboller, ved jo hvordan det ofte fungerer: Man klemmer og trykker bollen blidt, men fast, omkring cremen. Sætter dem i ovnen og placerer sig selv med øjnene på ovnlågen under hele bagningen. Og så er det der plejer at kunne ske to ting:
1: Man ser, hvordan dejen hæver op og slå revner, hvorefter al den gode creme fiser ud på bagepladen og gnider sig op af nabobollen, som så også revner - og sådan fortsætter det med domino-effekt.
Eller
2: Bollerne hæver fint op. Intakte. Med fin glat overflade. Og så bliver man selvsikker og glad og tænker, at man da godt lige kan løbe ud at tisse hurtigt eller alternativt lige skylle skålen og kagerullen af. Og når man så 48 sekunder senere kigger ind i ovnen, har der været jordskælv derinde.
Og man véd bare, at hvis man havde taget dem ud bare 12 sekunder tidligere, ville der intet være sket.
Men!
I dag gik det som en leg! Har fået total ny high score. 27 boller bagt - 27 boller perfekte - 27 klatter creme uden flugtforsøg.