Jeg tror bare, at jeg har fået nok.
Ærligt talt...
Jeg er Danmarksmester i at tale mig selv ned. Så det er ikke fordi jeg render rundt i en boble af selvfedme.
Men jeg er træt. Og frustreret. Og skuffet. Og det vil jeg have lov til at føle.
Og allermest er jeg træt af, at jeg har tilsidesat mig selv i en sådan grad, at jeg nu kan bruge energi på at bygge noget op, som jeg ikke selv har væltet. Det synes jeg ærligt talt ikke er skide fair.
Ikke at jeg har noget valg...og jeg knokler da også bare på og videre. Det bliver man da nødt til.
Men jeg behøver ikke smile hele tiden. Ikke fordi jeg ikke vil smile - selvfølgelig vil jeg det. Det er da den fedeste ansigtsmuskel at bruge. Men jeg tillader mig også at tage pauser og råbe røv.
Mit liv lige nu svarer til, at man har brugt evigheder på at total-hovedrengøre sit hjem - og lige når man har stillet kosten i hjørnet, støvsugeren i skabet, vredet gulvkluden og pakket alle rengøringsmidlerne og damprensere væk, vælter der en flok uventede gæster ind af døren med mudrede støvler, konfettikanoner og murerstøv og hopper i møblerne, tørrer hænder i gardinerne, nyser på vinduerne og kører en gulvsliber hen over trægulvene....hvorefter de skrider igen.
Og så kan man ligesom starte forfra...
Og så bliver bare sgu en smule Kaj-mund, når folk ikke kan forstå, at man er træt af at skulle gøre hele lortet rent igen.
Men mest af alt er jeg faktisk ked af det. Og skuffet. Og det er den ledeste følelse. For man skal bare "deale med det".
Blah...!
Nå, men på plussiden falder der forhåbentlig et par brikker på plads i puslespillet i dag. Det bliver godt at få ro på arbejdssituationen og den økonomiske ditto.
