Ved sgu ikke lige...Noget ramte mig. Hårdt. Det er åbenbart begrænset, hvor mange tanker og spekulationer der er plads til i mit ellers ret så runde og rummelige hoved.
Er virkelig på tide, at jeg begynder at prioritere mig selv lidt højere i stedet for at tage hensyn til alle andre. Så det gør jeg i disse dage. Jeg prøver i hvert fald.
Forpulede lorte klamme stress og patetiske (jo, det ord må godt bruges i denne sammenhæng, thi det er et pendulord) behagesyge. Det er virkelig to ting, som bare slet ikke kan samarbejde.
Hukommelsen er skredet igen. Kan fandeme nærmest ikke huske, hvordan man tænder opvaskemaskinen. (Hvilket køkkenbordet egentlig også sladrer ret meget om). Ville uden problemer kunne købe adventsgaver til mig selv og blive oprigtig overrasket, når jeg pakker dem ud.
Og er raget uklar med Ole Luderlukøje igen. Hvilket har udløst mange selvmedlidende ene-seancer i computerlysets skær in the middle of natten, hvor jeg forsøger at få følelser og fornuft til at samarbejde.
Har set lidt for mange sukkersøde "det-virker-umiddelbart-håbløst-at-forestille-sig-(hvis-man-er-amerikaner-i-hvert-fald)-men-de-forelsker-sig-gensidigt-til-slut" film på Netflix, mens jeg har snøftet min elendighed ned i pelsen på det overnattende egodyr aka. nabokatten.
Har set så mange afsnit af Frasier og Friends, at jeg er overbevist om, at de findes i virkeligheden.
Og har måtte indse, at jeg sådan set ER voksen og at der ikke kommer nogen og takker mig, hvis jeg simulerer tapper og sej, mens alt inde i mig bare skriger efter et knus - ligesom der heller ikke er nogen der kommer og limer mig sammen, når hele lortet får overvægt og ryger til jorden med et brag.
Har spekuleret så meget, at krop er gået i stå. Var kun få milimeter fra at gå i panik og skride på apoteket efter en graviditetstest. Hvilket set i bakspejlet ville have været spild af penge, eftersom jeg ikke har udvelsket risikable kropsvæsker med nogen - på den etage. Men i tankerne er alt muligt.
På den positive side har jeg til gengæld også fundet en side på www, hvor man kan købe plastik (men-det-ligner-ægte-gran) amerikanske juletræer i den perfekte kegleform, som faktisk ved nærmere eftersyn ligner silhuetten fra mine hofter og ned til anklerne (i omvendt form). Bestiller det nu, og har lovet mig selv, at jeg må pynte det med det samme det bliver leveret.
Kæft, hvor skal det overlæsses med masser af glitrende kugler!
