til den ældre søde dame i Søstrene Grene i dag, da jeg med lidt for høj stemme sagde:
"Se den gamle dåse!"
Den arme kvinde vendte sig om, og stod og stirrede afventende på mig i 20 sekunder. Og så gik jeg i panik, fordi jeg blev bange for, om hun troede, at det var hende jeg havde omtalt sådan.
Så i stedet for at forklare, at det altså var en småkagedåse i gammelt juledesign, kammede jeg helt over.
"Haaaar du set den? Ej, men den er da bare så fiiiin. Så gammeldags og hyggelig. Ejmenaltså...det er jo bare sår'n julen skal være. Så er der virkelig julestemning. Det er der. Den passer jo perfekt til pebernødder." til min veninde, som stod og grinede. Hvilket smittede, og den ældre dame gloede stadig på mig. Tavs. Mens jeg ævlede alt for optimistisk videre om den åndsforsnottede masseproducerede-af-børnekinesere-blikdåse til 19,83 kroner - tydelig kæmpende mod latteren i stemmen og med lidt for opspilede ivrige paniske øjne.
Og da hun endelig åbnede munden, blev jeg så slesk overdrevet venlig og talte nærmest så venligt til hende, at man skulle tro min krop var blevet besat af en pædagog med lidt for meget koffein i blodet og hånden lidt for højt oppe i røven på en Kaj-dukke.
Less is more, for fanden...sindssyge kvindemenneske.
