mandag den 6. oktober 2014

I kampens hede var det sjovt...

men i dag synes jeg faktisk, at det er knap så fedt, at jeg sendte den der mail til Arriva. Kunne nok sagtens have formuleret mig mere modent. I stedet fik jeg sendt en gang verbalt bræk af sted, fordi jeg sad med irritationen rygende ud af ørerne pga. den skingre lyd fra skinnerne.

Gider jo ligesom ikke blive lige så tåbelig som Gråstænkt var. Ej, men jeg tror faktisk, at det var omkring det tidspunkt, at jeg bare kunne mærke, at mine følelser for ham vist ikke var til stede længere, og at det gik op for mig, at jeg boede sammen med en gammel mand.
For helvede...manden traskede med bondemandsskridt langs skinnerne i evigheder med sin mobil og optog, når toget kom forbi. Og så var det, at han fik hevet en banearbejder ud, så hun også kunne høre larmen.
Og der gik de så rundt...i over halvanden time. Forgæves. Fordi toget var aflyst. I stedet afspillede han så lydklippet fra sin mobil (som vel sådan cirka omtrent var af samme kvalitet, som en Nokia 3310) for den stakkels kvinde, som jo for fanden hverken kunne gøre fra eller til.

Alt imens sad jeg indenfor og krummede tæer, og overvejede, om tidspunktet var kommet, at vi skulle knalde en stald op ude i baggården og anskaffe os et kuld kvier og en mødding - og om vi fremover skulle opsige samtlige tv-kanaler med undtagelse af DK4 og TV2 Charlie.

Må bare spille ærligt og modent ud, når/hvis de svarer mig og ærligt indrømme, at jeg bare var ramt af pms.



Nå...har været i gang med at rydde op. Lidt. (Man skal jo starte et sted). Har smidt ikke så lidt ud i containeren.
Gamle postordre køkkenknive, som G. vist i sin tid havde med. Et tons ugeblade. Gamle plastikbøtter uden låg og med sær facon, fordi de åbenbart ikke kunne tåle at komme i mikroovnen. Pirog-forme, som ikke fungerer overhovedet. Rallykrus. (?). Defekte lysestager. Lidt for mange (og for gamle) pakker med lasagneplader. Gamle brændte cd-rommer med virkelig sært musik. (Hvorfor har jeg ejet en brændt cd med Dario Von Slutty?)


Apropos sært: Dagens billeder. Dagens tema: OCD.