I går var første gang nogensinde i bloggens historie, at jeg lod være med at skrive et indlæg, fordi jeg var så rasende, at jeg nok ville komme til at skrive ting herinde, som var knap så smart. Det er trods alt begrænset, hvor mange bandeord der må være i et enkelt indlæg.
Jeg er nærmest stolt af mig selv.
Nå - er stort set på vej på arbejde og glæder mig voldsomt til en aften på sofaen med film og tæpper og puder og verdens sødeste mand.
Satser på, at det kan aflede mine tanker, som konstant kredser omkring overvejelserne om at kyle sadlen på en anden hest. Kæft det er svært. Når man stadig kan lide krikken.
Har bare konstant ondt i maven, fordi jeg er bange for at møgdyret kan stejle hvad øjeblik det skal være.
Nå ja...hvad skyldtes raseriet i går?
Verdens mest ulidelig snotdumme nedladende klamme irriterende ugennembagte kunde med lidt for udstående øjne.
Jeg kan være meget overbærende. Jeg kan bide tænderne rigtig godt sammen og længe. Men når jeg bliver talt til som om jeg er en evnesvag, stopper min tålmodighed.
Havde allermest lyst til at hænge hende op i slagterkroge, der var monteret i hendes bryster. Lavede i stedet en "talk-to-.the.hand" gestikulering, vendte ryggen til hende og skred.
Har nærmest en pumpende vene frem i panden blot ved at skrive om det.
Møgso.
Nå, skrider på arbejde. Hav en dejlig weekend derude og husk at pille lidt ved urene i nat :-)
