Men nu må det godt stoppe. Det må det virkelig. Og da a certain someone venligt gjorde mig opmærksom på, at det minder om en scene fra Poltergeist, er skidefornemmelsen da komplet.
Nu kan jeg kun tænke på den lille tykke dame med den høje lyse stemme og den lille pige i tv'et.
Nå, men jeg trak en flaske rød op, og mens jeg sippede til den, kom jeg faktisk til at tænke på noget. Noget, som jeg ikke lige vil vende med mine venner...
Er jeg den eneste, som - når man taler med venner og bekendte - nogle gange tænker midt under samtalen: "Gad vide, hvordan dit sexansigt ser ud?"
Ikke fordi man (nødvendigvis) vil noget med dem. Blot af nysgerrighed?
