Fantastisk aften. Altså i aftes/nat.
Man ved bare, at man har gjort det rigtigt, når man lægger sig til at sove med tømmermænd.
Skide rødvin.
Nå, men hytten ligner en hytte igen. Og jeg ligner stadig en der har været med i et fire timers langt orgie.
Havde egentlig planlagt shoppetur med veninde, men efter et log-in på netbanken, er det nok klogere at vente, indtil bogholderfejlen er genoprettet.
Har ikke set så lille en lønseddel, siden...aldrig. Ved ikke, om hun har forvekslet mig med en børnearbejder fra Kina.
Men altså, om ikke andet, så er det trods alt rart at fejlen er så åbenlys, at man ikke behøver at regne efter selv for at være sikker.
Crap. Er bare ikke i dag jeg har brug for det.
Er ikke god til trælse ting, når min krop og lever er i gang med at gendanne sig selv. Bliver så frygtelig trist og nærmest depressiv, når tømmermændene lander.
Nogen vil måske ligefrem gå så vidt og kalde mig et selvmedlidenhedsfjols.
But it's true.
Har allermest bare lyst til at bruge resten af dagen i favnen på en mand med uimodståelige underarme.
Eller alternativt bare svælge rundt i en sø af alt det jeg ville ønske jeg turde sige.
(I en perfekt verden, hvor mit udseende og selvværd ville være i en opgraderet version).
Nå, never mind. (Forsøger jeg tappert at sige til mig selv).
*Indsæt lyden af en klagende violin*
I det mindste tør jeg da lufte ud på skrift. Og det er da også en lille start.
Ej. Men hånden på hjertet; hvor må det være fedt at være en person, som faktisk tør tro på sig selv.
Det drømmer jeg lidt om hver dag, at kunne få lov at prøve.
