Slamsugeren kom forbi i dag. Kan ikke rigtig tage skriften på siden af lortebilen seriøst:
Nej vel?
Mave reagerer ikke sundt på den portion jordbær jeg har gnasket. For at sige det mildt: Det lugtede bedre, da slambilen var forbi tidligere.
Men altså...herregud. Prutter er naturlige. Og jeg er alene hjemme. Så er det ikke værre. Vel?
Jo.
For jeg tog mig selv i at gøre noget lige før. Out of the blue. Aner ikke hvor det kom fra.
Men stod i køkkenet med åbent vindue og skulle virkelig af med noget luft. Kunne godt fornemme, at der nok ville være ret meget tryk på. Og med tanke for hvor meget balle, at prutten skal igennem, vidste jeg ligesom godt, at dette her ville larme. Være med undertekster for hørehæmmede. Og i surround sound.
Ville ikke risikere at naboerne skulle høre noget, og så skete det. Noget jeg aldrig aldrig kommer til at gøre igen. Og derfor skriver jeg det også og sætter mig selv i skammekrogen, så ydmygelsen kan blive komplet og så jeg aldrig så meget som nogensinde vil overveje det igen.
Jeg trak simpelthen den ene balle til side. Og gav efter. Og ud kom verdens grimmeste vind. Ffffffffffffffffffffff. Kunne nærmest mærke det på håndryggen.
Helt ærlig! Hvor klamt et svin kan man være i sit eget hjem?
Blev så trist over mig selv, at jeg gik på badeværelset og tog et pift parfume på, kørte en børste gennem håret og proppede en knaldrød læbestift på. Bare sådan for at overbevise mig selv om, at jeg er en kvinde. Og en meget feminin en af slagsen. Som bare lige fik en mindre kortslutning i hovedet tidligere.
Og nu vil jeg sætte mig i et hjørne og rage mig selv på brysterne.
