For man må jo ikke skille sig ud. Puha...grim tanke overhovedet at tænke. Fy føj. Det passer ikke leverpostejsdanskeren, at der kommer sådan en himstrergins ind på scenen.
Hvad helvede er problemet? Har Rusland sendt en luftbåren smitte med homofobi ind over landet?
Conchita er sgu smukkere end en del danske kvinder, som selv står med en skraber ude på badeværelset og fjerner hårvækst i ansigtet - og som render rundt i møgkedeligt stereotypt tøj, som ofte mest af alt ligner en dug. Og som desuden har enormt grimt slidt hår. I modsætning til Ms. Wurst, som har en møglækker manke. (Og en virkelig smuk stemme).
Jeg brækker mig over det. Brækker mig over hvordan Facebook flyder over med uintelligente opdateringer fra div. homofober.
Ser det spøjst ud med fuldskæg på en kvinde? Ja sgu da. Der er edderrøvme en grund til at jeg selv fjerner hårgevækster på mig selv.
Men nu er der bare lige den lille bitte detalje, at Conchita er dragqueen. Og det kan åbenbart ikke rigtig sive ind hos ligusterhæks- og rugbrødsfolket.
"Drag queen er en mandlig entertainer, som optræder i (gerne overdrevet og prangende) kvindetøj og makeup og hvis show ofte er komisk, dramatisk eller satirisk i sin form.
Ofte er drag queens homoseksuelle. De kan også være heteroseksuelle, ligesom en mindre del er transvestitter uden dog at være transseksuelle. Almindeligvis adskilles drag queens fra transvestitter ved at en drag queen ikke som sådan ønsker at ligne en kvinde i virkeligheden, hvilket ofte er ønsket for en transvestit".
Nå...men i anledning af mit kludderromatiske bløde hjerte og Kronprinsparrets 10 års bryllupsdag d. 14. maj, vælger at at svælge lidt i royale tårer.
Jeg vil også have en mand der græder pga. mig. Og altså...ikke fordi han mener jeg er en kost.. Eller fordi han bare generelt er et konservativt chauvinistisk pivedyr med skyklapper og stivsind.
Men fordi han elsker mig helt om bag hjertet. På grund af og på trods af. Også selv om jeg ikke har HKH Mary ben, men i stedet robuste landmandsknogler.