Jeg snupper lige en anmeldelse i tilfældig orden:
Bryan Rice var røvsyg.
Sonny Dansemus lige så. (Selv om jeg så faktisk blev lidt glad over sangen, fordi jeg følte, at jeg blev kastet i en tidsmaskine og slynget tilbage til dengang i 80'erne, hvor neonfarvet tøj hang på min krop og komplimenterede mit røde hår på allerværste vis, mens jeg havde semi-hold i nakken pga. belastningen af briller i str. ovenlysvinduer).
De tre trunter med guitar, countrystemning og mundharmonika var sådan set okay.
Basim: Han kunne ikke synge i X-Factor, og han kunne ikke synge i Melodi Grand Prix. Alligevel vandt han. Ganske som forventet.
Michael Rune feat. Natascha Bessez: Han spillede lækker saxofon. (Var det ikke saxofon?). Og hun var åbenbart lige blevet fløjet ind fra en tyrkisk gedefarm.
Nadia Malm: Har allerede glemt hende.
Emilie Moldow: Har allerede glemt hende.
Danni Elmo: What-the-fuck?! Jamen, havde han skrevet sangen mens han sad på toilettet? Og så bare opgivet at skrive den færdig, da han havde fået tørret sig bag i? Kæft, en sær sang. Og den kvindelige trommeslagers bryster hoppede godt nok meget.
Anna David; hvem helvede var det, som ikke lige hev fat i hende, inden hun gik ind på scenen og fortalte hende, at hun altså havde toiletpapir til at sidde fast bag i badedragten?
Skal det nu være moderne?
Så var der Glamboy P, som mest af alt lignede en mellemting af en dukke fra Muppet Show og en retarderet udgave af Lady Gaga.
Jeg savner næsten Fenders!