Og lad mig sige det på denne måde; hvis jeg havde hørt nogle af de bemærkninger, som I kommer til at læse lige om lidt, mens jeg lå med presseveer der molstrerede mit underliv i en grad, som mest af alt mindede om en gang halalslagtning af et svin (jo, det kan ske), så ville jeg højst sandsynligt have proppet en analkæde op gennem hans urinrør, og bedt ham om at holde kæft og sagt at smerte sådan set bare er svaghed der forlader kroppen.
Men så er der også de mere harmløse bemærkninger, som minder os om, hvorfor vi elsker de skide mænd. Og hvorfor kvinden er det stærkeste køn.
:-)
Skal vi gå i gang? *Trommehvirvel* Og vi giver ordet til de vordende fædre - fortalt af kvinderne. Og ja; det hele er baseret på virkelige hændelser.
- Det dummeste Herren herhjemme har sagt var, da han et par uger før termin fyrede af, at han glædede sig til, at vi havde barsel sammen i 2 måneder og kunne have sex morgen, middag og aften. Mindede ham om, at der altså lige var en fødsel, der skulle klemmes ind i de 2 måneder og jeg fra første fødsel ikke husker det som, at man var helt vild i hopla dagen efter......
- Mens jeg havde kraftige veer og vi var på vej til Hvidovre hospital:
'Kan vi ikke lige nå at svinge forbi drive in i Mc'd. Jeg kunne sådan godt spise en burger'
- Jeg fik kommentaren "Behold the mighty seacow", i badedragt på vores ferie (ca. 20 uger henne)
- Jeg kender en, hvis kæreste sang "Alt føles som tomgang" hver gang hun skulle have sko på til sidst
- Sagt af min gode ven under fødslen af hans søn, der på dette tidspunkt havde varet i 30 timer: "Fuck, hvor er det irriterende - jeg har et birkes, der sidder fast mellem to tænder, og det gør faktisk pænt ondt..."
- Min veninde var blevet klippet og får lige et par sting og kæresten siger "kan du ikke lige give den et par sting ekstra"? Jordemoderen kigger smilende på ham og udbryder "nåhh er den så lille, at du har for meget plads"?
- Jeg havde døgnkvalme og kastede op flere gange dagligt fra uge 6 til uge 20. En dag omkring uge 18 er manden og jeg ude at gå en lille tur - jeg har virkelig taget mig sammen for overhovedet at komme op i lodret position.
Ham: Hvordan går det?
Mig: Puh synes det er hårdt, kæmper for ikk at kaste op her på vejen
Ham: Ok - men bare så du ved det, så har jeg det heller ikk så godt - jeg har ondt i halsen
- Topmålet af dumhed må være min venindes mand, der fik 'simpelthen så ondt i ryggen', da de gik derhjemme og hun havde veer.
Hun måtte køre bilen til hospitalet, han fik en seng ind på fødestuen, tiltrak sig lægelig opmærksomhed og lå under hele fødslen og jamrede om kap med hende.
- På vej mod sygehuset - med de vildeste veer i bilen, så jeg næsten hang i "håndtaget" i loftet - der kører min mand ind på tanken, for han skulle da lige have læsestof med på sygehuset, bare så han ikke skulle kede sig
- Efter en nat, hvor vores søn var vågnet en gang i timen og vi begge var influenzaramte, sagde jeg, at jeg godt nok ikke håbede, at jeg ville gå i fødsel. Hans svar: "Ja, du ville jo nok finde kræfterne til at føde, det ville nok være sværere for mig, der skulle holde mig vågen ovenpå sådan en nat"
- Midt under min fødsel af vores første barn...jeg havde bl.a. presseveer i 3 timer. Manden vælger så at sige:
"Av jeg er ved at få ondt i fødderne...har da vist fået de forkerte sko på!"