mandag den 6. januar 2014

Sig det med blomster

Fandt dette billede på nettet:




Og det er sgu ikke helt galt. Engang var jeg i et forhold med en skøn mand. Troede jeg. Faktisk troede jeg, at han var mit livs kærlighed.
Men så var det, at der blev dannet et mønster. Hver eneste gang jeg fik gaver, var det fordi pussenussengrisen sørme var blevet presset til utroskab af en kvinde. Pisse synd for ham. Puha...at blive udnyttet sådan og tvunget til sex. Stakkels stakkels mand.
Og nu hvor jeg ser tilbage, så er det faktisk lidt sjovt at tænke på de gaver jeg fik af ham, og hvorfor.

Det startede med blomster. Og jo mere han så blev bagbundet af et andet kvindemenneske, jo mere steg værdien af gaverne. De steg til dvd-bokse, bøger, musik, madoplevelser, håndsyet korset, mobiltelefon, kontanter, tøj, rejser, smykker, betaling af indskud til min lejlighed og en bærbar computer.
Jo større gaverne blev, jo mere lort havde han lavet. Og de sidste gaver jeg nåede at få fra ham, var da også oppe i den ret så høje ende.
Forståeligt nok, når man tænker på, at denne gang var der en kvinde, der havde tvunget ham til fast forhold med henblik på ægteskab.

Han var sgu et røvhul Et fejt røvhul. Men man må give ham; gaver...dét kunne han finde ud af at give. Og så var han dejlig. Når man altså ser bort fra hans hyppige uheld med fuldbyrdet voldtægt.


Nå...status for i dag:

- Har gjort ovnen ren. Og skammer mig. Var tæt på, at jeg kunne føre samtaler med den undervejs. Men er samtidig i ekstase over, at jeg faktisk har en rist, der skinner.
Sundhedssøns bemærkning, da han så den rengjort: "Nå, jeg troede faktisk, at den skulle have den der lidt brune farve. Sådan helt seriøst".

- Kæmper stadig med zen og stress, og forsøger at lande på begge fødder. Kører hårdhændet strukturplan oppe i hovedet. Både mht. job og hjemmefront. Bliver nødt til at få skabt overblik. Ellers kommer jeg til at græde. Kan jeg mærke.

- Nu ved jeg jo ikke, hvem der læser med herinde. Så derfor nævnes der ikke navne. Men en unavngiven person, gav mig lyst til at tørretumble vedkommende på et forlænget program.
Desværre nåede jeg ikke at give et snappy come-back. Men jeg ER klar nu. (Sådan ca. 9 timer senere - flot Rødhætte).
Så: Fuck dig, din lille orm! Jeg skal fandeme under ingen omstændigheder stå og forsvare min arbejdstid. Bland dig udenom. Det er lige godt fandens, som du tror, at du skal blande dig i alt og alle.