...thi jeg er et vrag.
Har en dåse Quality Street stående med alt det jeg ikke kan lide. Så jeg smed noget af det i en gryde i vandbad, smeltede det, og lavede cupcakes. Som duftede rigtig godt inde i ovnen.
Men så faldt jeg i søvn. Og vågnede til stanken af brændt kage. Fandeme typisk mig.
Tog endda billeder undervejs i processen da jeg lavede dejen. For at jeg kunne prale lidt herinde af min spontane selvopfundne opskrift.
Nu har jeg kvalme. Og har kun lyst til Ramlösa og blommer. Orker ikke at gå udenfor en dør. Og hvor fanden finder man også blommer en fredag aften?
Ansigtet ligner desuden noget der er gået i opløsning, så jeg vil ikke engang være bekendt at gå udenfor en dør.
Så i stedet ligger jeg her og overtænker. (Simultant med at jeg støvsuger eBay) Og ville ønske, at jeg aldrig havde sagt noget. Til en. Nogensinde. Tåbeligt af mig.
Skammer mig faktisk. Og ligger og skærer ansigt og ligner med garanti Kaj fra "Kaj og Andrea".
Fandeme typisk mig. Blarrh blarrhh blarrhh - uden at tænke mig om.
Flot Dumhætte. Det har så også kun kostet dig over tre måneders følelse af skam og flovhed. Udenlukkende fordi jeg åbenbart er en form for bugtaler, som i perioder hører ord komme ud af min mund, som ellers var forseglet i hjertet. (Eller evt. bare i nervesystemet).
Nå, men eBay har fine covers til min nye mobil. (Er fandeme dyrt for mig at være sengeliggende. Ender altid med at ligge og bruge penge. Hver eneste gang). Men den er sgu da lidt kær, denne her.