Idioti? Proletaropførsel?
Ej, men beklager, mens jeg gylper lidt over de kvinder, som pludselig er hoppet i de bundløse trusser og er så "meget nede med pornoen" på den der forstadsafslappede påtagede facon.
Jeg magter det ikke. På nogen som helst måde. Fair nok, hvis behovet for porno er der. Det er da (efter min mening) ganske ganske naturligt. Så smæk dog noget porno på tv'et. Eller klik ind på internettets slaraffenland af ditto. Og giv los. For fanden. Er da kun sundt.
Men stop nu lige med at fimse rundt i en gennemsigtig negligé og Krystle Carrington opsat hår med et glas (sikkert skide surt) champagne i den ene hånd, et rødt (men totalt smagsløst og vandet) jordbær i munden og Fifty Shades bogen i den anden hånd, fordi du lige pludselig tror, at du på den måde kan være en lille pornokilling med finesse.