Ehhh...min mobil er spærret. For udgående opkald og sms'er.
?????
Der er sgu da penge på skidtet, og betalt abonnement på fri tale og sms. Røvhuller. Som selvfølgelig ikke svarer om søndagen. Og når jeg (for 129. gang) forsøger at lave et opkald, får jeg bare en arrogant mandlig telefonsvarer i øret, som nærmest med latter i stemmen fortæller mig, at min mobil er spærret, fordi der er minus på kontoen.
Gu' er der da ej!
Totalt flashback til dengang jeg boede hjemme, og fik spærret fastnettelefonen, fordi ja...Altså...det startede med, at min mor hylede op hver gang der kom telefonregning. Hvert eneste kvartal, blev jeg hevet ud fra mit værelse og stillet i anklagende forhør (hvor jeg allerede på forhånd var dømt), pga. skyhøj regning.
Og efter et års tid, gad jeg ikke det pis længere. Så jeg fik installeret egen telefonlinie ned på teenageværelset.
Sjovt nok dalede mine forældres regning ikke. Nu var det så bare min lillebror der stod for skud. Men hvis sandheden skal frem, så tror jeg nok lige, at skylden lå hos min mor. Hvilket hun selvfølgelig aldrig indrømmede. Selv om hun da godt nok ofte sad med røret mod øret.
Nå, men jeg fik min egen telefonlinie. Og levede livet! Det frie telefonliv. Lige indtil den første regning kom.
Ej men for helvede...vi taler om anno1993. Dvs. før mobiltelefoner var allemandseje.
Og en regning der var tættere på 3000,- end 2000,-.
Så fik det ligesom en ende.
Men som sagt; min mobil er spærret. Har sendt anklagende og tryglende mails til kundeservice. Intet svar.
Så mens jeg venter på at skidtet bliver åbnet, snupper jeg da lige en liste.
Man ved man er stresset, når:
- Man brænder sig på hånden på arbejdet, uden at registrere det. Opdagede det faktisk først pænt lang tid efter jeg havde fået fri. Har et "bremsespor" hen over håndryggen, som næsten er en tur på Riget værdig. Næsten.
Lykken er:
- To teenagere, som hjalp med weekendrengøringen. (Man ved bare, at ens teenagesøn er sej, når han uden at kny og uden opkastfornemmelser og lyde, gjorde toilettet rent).
- En søndag formiddag i sengen. Er på 3. krus kaffe nu. Og elsker tilværelsen!
Må man...
- klø i et brandsår?
Gad vide:
- Hvornår Føtex får julepynt hjem? Synes måske godt, at man kan tillade sig at begynde at hænge lyskæder op nu.
- Om Ole Ernst blev kremeret? Og om det ikke har sagt *puff', da ilden nåede øjenbrynene?
Ej...
- Undskyld! For tidligt med sådanne jokes! Fy!
Jeg har jo deaktiveret datingprofilen, men kan jo stadig læse beskeder (uden mulighed for at svare dem). Og gud i himlen, hvor jeg da ikke fortryder, at jeg stoppede. Hvad fanden sker der for:
- En mand, som har valgt brugernavnet: "Baghyller". Hvad det så end er? Ej men, hvor gennemført ucharmerende.
- Mænd der skriver "hihi"? Seriøst, deres nosser forsvinder totalt.
- Mænd der vælger brugernavnet "Pusse"?
- Alle de mænd, som "søger en prinsesse". Ej men, grow up! Fjolser! Prinsesse? Hvorfor skal så mange mænd bruge det som kælenavn? Der er intet prinsesse over mig. Tror i hvert fald ikke, at verden nogensinde har set en prinsesse med så ru hæle, som jeg har. Jeg kan jo for fanden ikke engang gøre mig lækker ved at slænge mig nøgen i Chanel no. 5 i silkesengetøj. Dynen hænger jo fast på mine hæle.
Det er faktisk en befrielse, at jeg med god samvittighed kan sige, at jeg ikke kan besvare beskederne. Har modtaget brev fra en mand, som (tadaaa) søger en prinsesse. Han håber desuden at hun er arbejdsløs, thi han har sit eget firma, hvor han laver kirkelys, og hvor han gerne vil ansætte prinsessen:
- Hvis jeg nu havde kunnet svare, så ville jeg have skrevet: "Prinsesser arbejder ikke. Men hvor meget får jeg i apanage"?
Og nu vil jeg ud af sengen, kaste vand i ansigtet, tandpasta i munden, en børste i håret, søndagstøjet på kroppen, og tulle hen til min skønne veninde.
