...og den var fandeme sær.
Drømte, at der pludselig var røg overalt i køkkenet. Så jeg ringede efter politi og brandvæsen. Som man jo skal.
Problemet var bare, at jeg prioriterede at lægge make-up, inden de ankom.
Og de kom. Og tjekkede det hele. Og kunne fortælle mig, at fordi jeg boede i så gammelt et hus, var der små bomber overalt oppe på loftet. (Hvilket er pænt imponerende, eftersom jeg har overboer deroppe).
Men der var bomber. Masser af dem. Og de kunne ikke fjernes. Faktisk fik jeg at vide, at jeg skulle acceptere, at de ville sprænge fra tid til anden.
Og det eneste jeg gik op i var at forsøge at score en uniformsklædt mand. Stod i slutty tøj ude ved fortovet og guidede både politibiler og brandbiler, så de kunne lave ordentlige parallelparkeringer.
Seriøst; der er noget galt m. mig.