Fantastisk opfindsom overskrift, hva'?
Surprise, ligger i sengen m. min tankediarré.
Har besøgt netdoktor, og kan konstatere, at jeg har symptomer fra a-z. På alt. Ret godt klaret.
Lorteside. Og dumme Rødhætte. Havde ellers lovet min læge, at jeg blev væk fra den side. Permanent.
Nogen burde gøre den side til betalingsside. 1450,- kr. for overhovedet at kunne Google hjemmesiden.
Er trist. Pms?
Aner det ikke.
Men har i hvert fald voldsomt ondt af mig selv. Og kunne egentlig bare godt bruge at blive strøget lidt over håret.
Hjælper heller ikke voldsomt på humørbarometeret, at jeg lod mig selv se The Green Mile. Igen. For 8. gang. Håber jo hver gang, at John Coffey ikke bliver henrettet.
Og hver gang jeg hører ham sige: "Please Boss. I'm afraid of the dark", krøller min mund sig sammen som Kaj fra Kaj & Andrea. Og så skal jeg da lige love for, at mit blik bliver sløret.
Kan umuligt være et kønt syn.
Børnene tager op til deres far i morgen, og kommer først hjem om en uge.
Kunne faktisk godt bruge lidt luftforandring selv. Et smut ud af byen. Bare en dag eller to.
Behøver ikke være fornemt eller luksus. Bare måske tæt ved noget vand? Det ville være luksus nok for mig. Nogle gode lange gåture. Nogle store glas rødvin. Måske et bette bål? Minimum make-up. (Skal dog have lidt på - magter ikke at møde spejlbillede uden farve på vipperne. Ligner en melorm).
Bare fødder, hestehale og kjole. Måske en bog? Måske lease en hund? (Hvorfor findes den mulighed ikke?) Måske ud at spise? Helt uden at skulle røre gryden selv.
Ville være skønt.
Og kald mig bare gammel, men gad virkelig godt eje et kolonihavehus. En lille stille oase, hvor alt bare stinker af hygge, ro og tilstedeværelse.
(Selvfølgelig m. fuldt funktionsdygtig bad og toilet. Og køkken. Og el. Og internet. Og tv.)
I øvrigt mener jeg:
- At det er latterligt, at de nu vil sætte skræmmebilleder på bakkerne m. buræg. Forbyd nu bare lortet. Burde sgu da ikke være så svært.
- At den lokale radio burde invitere mig som gæste-dj, så der kunne blive spillet mere blandet musik.
Brækker mig snart over Burhan G, Emmelie De Forest, Marie Key osv osv osv. Fint og forståeligt, at de spiller det musik der er nyest og mest mainstream. Men det er jo for pokker samme playliste hver dag.
- At ofrene i forbindelse m. tyreløb og tyrefægtning bare skal lukke røven. Det er fandeme tyren der er offeret. Ikke de stupide fuckhoveder, som bevidst kører tyren op til rasende vanvid.