Er sådan set lidt træt. Bruger nætterne på at vende og dreje mig. Og tænke. Og bande over manglende søvn. Og tænke. Og udtænke onde hævnplaner mod alle der larmer. I aften har jeg lagt en plan. Kl. 22:00 skal jeg helst ligge i min seng. Uden make-up. Og 22:38 skal jeg helst være faldet i søvn.
Sgu da belastende. Godt nok hader jeg ikke ligefrem mit eget selskab og godt nok elsker jeg ro omkring mig. Men...!
Er plantet i sofaen. Og ligner noget der burde bo på et hjem.
Hår ville ikke makke ret i morges, så jeg gav det et drøn m. lak, saltvandspsray og dustpowder. Og nu er det sådan set så stift, at hvis jeg bøjer hovedet mod gulvet, står håret stadig op, når jeg igen sidder normalt.
Brillerne er fedtede og beskidte. Ser alt gennem pletter. Burde bare pudse dem. Men orker det ikke. Resten af mig er alligevel i off-tilstand. Så til hvad nytte?
Så jeg vifter m. det hvide flag, og kvitterer m. "sig det m. billeder og musik" i stedet. Hvorfor anstrenge sig?
.jpg)
Og så har katten indtaget terrandaen. M. stil. Seriøst, hvor selvglad har man dog lov til at se ud?
