Nå...har faktisk fået sovet. Og gjort rent. Og ryddet op. Og handlet. Og fundet ud af, hvor ekstremt luksus det var at handle, da jeg havde bil. Jeg skulle trods alt kun slæbe varene fra bilen til hytten.
Men...det er sådan det er. Og herregud...nu kommer vægttabet af sig selv. Manglende appetit og udelukkende transport på gåben eller cykel. Man skal se på det positive, ikke?
Men det er ikke noget problem. Ryg og kondition skal bare lige vænne sig til at slæbe 46 kg. i en rygsæk. Lignede m. garanti Quasimodo, da jeg m. ildrødt ansigt knoklede mig hjem m. varene.
Har det bedre i dag end i aftes. Men ved også, at der kommer perioder, hvor jeg dykker. Men ærligt talt, jeg ville være umenneskelig, hvis det ikke skete.
I morgen kommer børnene hjem. Og min veninde kommer på ferie. Vi skal nok finde ud af at hygge os.
Men resten af i dag er jeg alene. Og det går også. Det skal det jo.
Og så vil jeg i øvrigt skide på, om man ikke må sige noget grimt om sommeren, når den nu endelig er kommet. For behøver den komme i dén grad? Er jo tæt på, at man får svedperler i overskægget, når man børster tænder.
Jeg hader det!!
Men kunne godt bruge en lille ugenert have m. plads til bål, kæmpe træer og en hængekøje. Har Rosévinen klar. Mangler bare alt det andet.
(Okay...folk er fandeme ikke normale. Der kom en flok kondiløbere forbi ude på fortovet. Hvorfor gør man sådan noget mod sig selv? I denne varme? Det er sygt.)
Nå, jeg smutter. Har travlt. Skal have fundet ny yndlingsstilling i sofaen.
P.S
Tusind tak for søde beskeder. Det varmer altså. Rigtig meget.