fredag den 3. maj 2013

Tomhætte

Gik ud i køkkenet for fem min. siden og åbnede ovnen for at tjekke kernetemperaturen på den lækre blodige roastbeef, som om lidt skal spises.

Der går nok lige et stykke tid...

Ovnen var tom. 200 grader varm, men tom.
Lige så tom som mit hoved åbenbart. For kødet lå nok så fint i køleskabet. Flot...

Nå..men mens vi venter på maden, kan jeg afsløre, at vægten trods manglende motion er dalet m. 3 kg.
Indrømmet, den seneste tid har været så hektisk, at jeg virkelig ikke har spist optimalt.
Har virkelig forsøgt at finde motivationen, men den har været bortrejst.
Lige indtil i går, hvor Jeg så et billede på Facebook fra en konfirmation vi var til sidste weekend.
Billedet var af tre teenagere. Men i baggrunden var der et vindue. Og gennem det, kan man se mig der står og ryger udenfor.

For helvede. Kan næsten ikke bære det. Står i en sort/hvid kjole. Ligner kraftedeme en slagteklar gris, der har klædt sig ud som en panda.

Så nu er det slut. Og seriøst. (Igen igen igen igen...JEG VED DET GODT!!!)
Så det bliver noget m. at jeg opretter en ekstra blog, som skal opdateres 2-3 gange om ugen.
Det er min slanketerapi, hvor alle delmål og mål skal stå sort på hvidt sammen m. mine sejre. Og nederlag...som sgu altid vil komme i perioder.
Kan lige så godt indse det en gang for alle: Er for madglad til at undgå at synde.

Men jeg håber I vil følge m. der også.