Arrggh, men jesus christ. Kan da virkelig godt mærke, at mavemuskler ikke bliver brugt så ofte. Efter nattens galdestensanfald, føles det som om jeg har taget 67 mavebøjninger på en drejebænk.
Magter ikke at gå og være bange for at få sådanne smerter igen. (Og magter ikke flere pegefingre i røven om natten). Så jeg ringede til lægen, og er nu i besiddelse af en recept på en pakke af de gode piller. Dem m. advarselstrekant.
Var i Lidl m. Uglen. Hun har sidste skoledag i morgen, så der skulle købes karameller. Og drikkevarer. Og her gik det så lidt galt. I stedet for at prise mig lykkelig over, at jeg har en teenagedatter der ikke gider at drikke sig fuld, og som derfor kun skulle have ganske lidt m. sig til festen i morgen aften, blev jeg sluset ind i en tidsmaskine. Tilbage til min sidste skoledag.
Og så var det pludselig som om at jeg gled ud af mig selv, og betragtede mig selv udefra, mens jeg talte m. Uglen foran sprithylden.
"Skal du ikke have mere m.?"
"Jamen, så kan du få sådan to her også".
"Er du sikker? Bare for en sikkerheds skyld?"
"Så du er sikker på at du har nok?"
"Men...der er jo også dem her?"
"Se, de har cider!"
Shut the fuck up, kvinde! Pigebarnet er fornuftig. Ødelæg det ikke!
Jesus christ...hvad bliver det næste? Ruller jeg en joint til hende?