lørdag den 16. marts 2013

1. rødvinsmarinade klaret - One to go

Så er hovedpinen ved at lette. Ved ikke om den skyldtes rødvin eller verdens stærkeste Irish Coffee, som nærmest var whiskey m. en slat kaffe? Men er i hvert fald ved at forberede mig til take two.
Kom faktisk hjem m. både billeder og videooptagelser på mobilen i nat. Men heldigvis kaldte sengen mere end computeren. Katastrofe afværget.

I aften står den så på fødselsdagshygge hos kollega. Og inden den helt store renovering af ansigt skal igangsættes, har jeg fået set X-Factor fra i aftes.
ZzzzzzzZzzzzzz.

Amanda røg ud. Den eneste, som faktisk havde X-Factor.
Chrestens stemmebånd er stadig snøret sammen.
Karoline er bare...bleh.
Og Wasteband er uendelig intetsigende.

Men den værste er stadig A. Linnet, som bliver ved m. at mumle og klage over andres sangvalg, som hun finder kedelige. Hule ord fra kvinden, som burde have en rød advarselstrekant i panden, og en indlægsseddel i sine albums m. ordene:


Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 behandlede):
Ikke alvorlige: Hæmmet vejrtrækning (kan være alvorlig ved høje doser); sløvhed;
døsighed; hovedpine; forstoppelse; kvalme; opkastning; mundtørhed; humørsvingninger.




Almindelige bivirkninger (forekommer hos 1 -10 ud af 100 behandlede):
Ikke alvorlige: Stikkende og prikkende fornemmelse i huden; uklarhed; svimmelhed; små
pupiller; vejrtrækningsbesvær (følelse af kramper og sammensnøring af luftrør); nedsat
hosterefleks; smerter og ubehag fra øverste del af mave-tarmkanalen; diaré;
vandladningsbesvær; udslæt; nældefeber; kløe; øget svedtendens; rygsmerter;
appetitløshed; urinvejsinfektion; kraftesløshed; kulderystelser; feber; væskeophobning;
depression; forvirring; søvnløshed; adfærdsændring; forbigående hallucinationer; mareridt