Humøret er stadig rødglødende. Det har ikke engang hjulpet at piske rundt og rydde op og gøre rent. Tværtimod faktisk. Og børnene var endda så søde at komme helt af dem selv: "Skal vi ikke lige hjælpe?"
Kæft de er søde. Men jeg har også været en rødglødende vulkan. Ikke overfor dem dog. Startede m. at sige til dem da de kom hjem, at det på ingen måde var dem jeg var sur på.
Men arghh! Kender I det? Alt pisser en af. En lille biting som at min pakke m. hårfarve var forsvundet fra badeværelset, fik mit blodtryk til at stige til 456/314. Hvem helvede har stjålet den??
Og lige nu er det tastaturet på computeren, hvor mellemrumstasten og "g" er ved at være træt af livet.
G. kommer senere hjem. Til et rent hjem. Må være rart at prøve. (Slam!)
Jeg gider ikke lave mad. Teenagerne får lov at vælge noget nemt i den lokale biks. Har ikke tid til at bruge tid i køkkenet.
Ønsker mig en masse millioner. Og tjenestefolk. Og mit eget værelse, hvor der skal hænge en lap stof m. korsstingsbroderi på døren. M. teksten: "Her bor Rødhætte. Bank på!"
Det tror jeg ærligt talt ville være sundt for mit psykiske helbred. En moderne Maude. "Jeg går ind op på mit værelse".
