Der kan gå en uge. Der kan gå en måned. Det ville virkelig være rart m.noget mere konkret, så man kunne planlægge at nyde lidt ferie, i stedet for at rende rundt som en løve i et bur.
Yngsteteenageren er taget i skole. Uglen møder først kl. 10, og ligger og vågner derinde i hulen, as we speak.
Og jeg har spillet så mange "Bubble" spil på Facebook, at mine tanker konstant tænker på at skyde bobler ned.
Kan mærke, at sidste halvdel af december har sat sine spor mht. djævelen på min skulder: Stressmonsteret. Når det rammer toppen af barometeret, får jeg ekstremt ondt af mig selv, og forvandler mig til en stor landboende vandmand. Det er de mindste ting der sender mig til tælling, så goblen brister, og sender kaskader af vand i alle retninger.
I går aftes var det et program om dværge. Ej men for helvede...dværge?
Der sad en lille mand på kanten af et springvand, og dinglede med sine små korte ben, mens han græd. Og det udløste så et inferno af snot og tårer hos mig.
Og en samtale i sengen mellem Gråstænkt og mig, der lød noget i retning af dette:
Mig: *Lyden af snøft*
Gråstænkt: *Tavshed*
Mig: *Højere lyde af snøft*
Gråstænkt: *Tavshed*
Mig: "Jeg er så ked af det".
Gråstænkt: "Hvad er du ked af?"
Mig: "Det ved jeg ikke. Jeg er bare så ked af det".
Gråstænkt: *Tavshed, mens jeg bliver nusset på skulderen*.
Mig: *Lyden af stoppet kloak*
Gråstænkt: *Tavshed* - *Tv'et kører*.
Mig: "Nå...*ruller over i min side af sengen*...hvorfor gider du ikke trøste mig? Du ligger bare og ser tv".
Gråstænkt: "Jamen, jeg nusser dig jo. Og du ved jo ikke hvad der er galt?"
Mig: "Hvad er der i vejen m. dig? Du plejer jo at trøste alligevel". (Arme mand).
Gråstænkt: *Nusser mig*..."Kan du slet ikke bare komme i tanke om noget af det der gør dig ked af det?"
Mig: *Lyden af en svupper der ihærdigt svupper løs på et snasket tilstoppet afløb*..."Jamen, det er også bare fordi....alt for stresset...synd for den dreng...ville bare ønske jeg kunne gøre noget godt for ham...hvorfor skal jeg også bekymre mig om så mange ting...kan jo alligevel ikke gøre noget ved det...er bare så træt...pivklynksnøft...også bare fordi...det er bare så synd..."
Gråstænkt: "Du spekulerer for meget skat. *Nusser videre på ryggen*
Mig: *Pudser næse*..."Ej, men bare giv dig til at sove. Du skal op og på arbejde".
Gråstænkt: "Jeg vil da ikke sove når du er så ked af det".
Mig: "Jo, bare gør det. *Pudser næse igen*...Jeg giver mig til at lytte til det der søvnhypnose".
Gråstænkt: *Placerer sig i ske-position*
Mig: *Bakker op mod ham, og placerer høretelefoner i ører* "I'm gonna count from 20 til 1. Each time you hear a number, close your eyes, take a deep breath, exhale, and open your eyes" *Lyd af skvulpende hav og sagte musik*
ZzzzzzZzzzzzzzzzZzzzzzz
Kæft, et cirkus altså...
Men altså...til jer der ikke har oplevet, når stress rammer hårdt, og maks på barometeret, vil jeg altså bare sige: Det er møghamrende ubehageligt. Mildt sagt. Og så må man godt være vandmand.
Hvis jeg var en terning i aftes, ville jeg være sådan én her.
