søndag den 16. december 2012

Mens bollerne hæver

Har sat store boller til hævning. Saftige boller. Bløde boller. Og mens vi venter på at de er hævet til dobbelt størrelse, så de kan komme ind i den varme ovn, kommer der her en update over weekenden.

Er stadig:
- Ikke-ryger.
- Fed.
- I besiddelse af ponypandehår.

Har brugt alt for mange timer med at:
- Være en hystade. Den trælse af slagsen. Pigtrådsvarianten. Som ikke slipper, men som bliver ved med at stikke.
- Veje mig.
- Vrænge ansigt af mit spejlbillede.
- Samle energi på sofaen. Har faktisk tappet mig for energi. Ironisk nok.
- Spekulere over fleksjobafgørelse.

Vil gerne undskylde til:
- Gråstænkt. Thi mangel på Grøn Look gør mig grusom irriterende.
- Dem der har sms'et, og som jeg har glemt at svare.


Har dog også haft en dejlig weekend, fordi:
- Jeg har sovet længe.
- Jeg har hygget m. familien.


Det er snart jul, og jeg mangler:
- At købe julegave til Gråstænkt og 2 x nevøer.
- Anden.
- Stegen.
- Mandelgaven.
- At tabe mig mange kilo.
- Faktisk alt julemad.
- At invitere familien til Uglens fødselsdag.

Men fuck nu det. Jeg:
- Skal nok tabe mig. Mangler bare lige vished om den der afgørelse. Kan sgu da ikke overskue det hele på én gang.
- Har altid en undskyldning parat.
- Ser børnevenlig nok ud, hvis jeg tager rigeligt m. make-up på.
- Skal nok få købt det sidste ind til julen i tide.
- Og få inviteret familien.

Ang. den der dommedag på fredag:
- Så burde der være en notifikation om hvornår. Hvis overhovedet? Gider faktisk ikke logge på netbank og betale regninger, hvis modtageren alligevel aldrig modtager pengene.
- Kunne også være rart at vide, om man roligt kunne tømme samtlige konti, og bruge løs hele næste uge.
- Så skal jeg lige huske at skifte trusser tidligt om morgenen. Min mor har altid lært mig, at man skal huske at have rent undertøj på, hvis der nu skulle ske noget.


Gråstænkt har endnu ikke spurgt mig, hvad jeg ønsker mig. Men han siger, at han længe har vidst hvad jeg skal have. Bare jeg ikke får:
- Claude Monet billeder i tre-delte rammer.
- Sort/hvid "Arbejdsmænd spiser frokost oppe i luften på en jernbjælke i New York" billede i alu-ramme.
- Billederne af de grædende børn.
- En rystepudser. (Selv om hæle kunne bruge det)
- En kjole i str. 36.
- BH i str. 75b.
- G-strengs trusser.
- Bundløse trusser.
- En 6 fods dildo.
- Sweatshirt i frotté.
- Lavtaljerede jeans.
- Gavekort til Thansen.

Kære Gud deroppe bag skyerne:
- Vær sød, og hjælp mig til medhold i afgørelse.

Kære Nostradamus:
- Hvordan kan du forudsige jordens undergang d. 21.? Når du i forvejen havde forudsagt dommedagen i 1999?

Kære brevkasseredaktør Signe, på Ekstra Bladet:
- Sidder du og skriver breve til dig selv? Eller er der virkelig tosser derude, som sender så latterlige breve ind til dig?

"Jeg vil så gerne knæle ned i S-toget og kysse en somalisk kvindes fod under burkaen. Det startede på Hillerød sygehus, da jeg så en smuk muslimsk kvinde i burka, og hun havde simpelthen de smukkeste fødder og tæer i sandaler og de smukkeste øjne.
Nu drømmer jeg om at knæle ned i S-toget og kysse en somalisk kvindes fod. Er jeg blevet skrupskør, eller tror du, at der er andre som mig?" 

Kære jer, der læser min blog:
- I er simpelthen dejlige!