Malene Neis har skrevet en klumme (?)/artikel på Politiken.dk, om det at blive mor. Med overskriften 90 procent af tiden er det bare ikke fedt at være mor.
90 procent? Det er sgu alligevel en stor del af tiden. Vil jeg da nok mene. Hvad har kvinden regnet med inden hun blev mor? Havde hun troet, at det ville være lutter Astrid Lindgren idyl? At barnet blev født, som i de amerikanske film? Mistænkelig stor, og god til at holde hovedet.
Nej, en fødsel er ikke smuk. I hvert fald ikke "udgangsfasen". Har jeg set korte klip af i div. programmer.
Jordemoderen kom godt nok spankulerende m. et pænt stort spejl på stativ og hjul, da jeg lå og pressede Uglen ud. Men det fik jeg hende hvæsende forklaret, at det godt kunne fjernes igen.
Ikke tale om jeg vil se sådan noget. Live.
Men 90 procent af tiden? Jo jo, jeg ved godt at overdrivelse fremmer forståelsen. Det er jeg selv mester i. Men jeg synes sgu det er en rigtig træls tendens, at det pludselig skal være smart eller skide morsomt eller modigt at stille sig op og sige, at man da op til flere gange har fortrudt at man fik børn.
"Det er ikke omkostningsfrit at blive forælder", skriver Malene.
No shit, Sherlock? Ej men, helt ærligt. Det modsatte ville sgu da være skræmmende.
Men helt ærligt, Malene. Jeg elsker når folk prøver at bryde tabuer. Når folk siger det, som andre tænker. Men denne skrivelse fra dig er altså lidt...uheldig.
Og jeg ved egentlig ikke helt hvad du prøver at skrive? For selvfølgelig fortryder du ikke dit barn, som du også selv skriver. Men at det er hårdt at være mor? Ja, gu' er det da det. Nogle gange. Pissehårdt. Fordi man pludselig oplever en kærlighed,som er så ubeskrivelig grænseløs stor, at man er hundeangst for ikke at gøre det godt nok. For at der skal ske noget med barnet.
Det er fyldt m. bekymringer. Bliver mit barn mobbet? Er mit barn lykkeligt? Lytter jeg nok? Hvad fejler mit barn? Skal jeg ringe til vagtlægen? Hvorfor græder mit barn?
Men alt ovenstående er jo bare naturlige følger. Og ikke noget, som man burde blive overrasket over ville komme. Og de udspringer jo udelukkende af kærlighed.
Ej heller at barnet er totalt og aldeles afhængigt af en de første mange mange år.
"Fra det øjeblik man bliver forælder, befinder man sig på en lang rejse, på
evig søvnmangel, hvor alt fra småirriterede blikke, der sender dig ud af
dagligvarebutikker med din skrigekasse på hjul, til et kissejav af rang for
at akkompagnere daginstitutionernes åbningstider styrer dig. Hverdagens
skruetvinge for at få enderne til at hænge sammen, er vi flere forældre, der
piber over"
Joehh, men igen: Kommer det bag på dig?
Jeg er klar over, at du forsøger at beskrive forælderrollen på en humoristisk måde, men det går sgu ikke så skide godt.
Dit barn er 7 år. Burde du ikke have vænnet dig til det? I stedet for at "se lyset", og hoppe ud som: "Nu siger jeg simpelthen alt det som mødre knap nok tør tænke. Jeg bryder tabuer, gør jeg. For jeg er nemlig ikke bare en rebel. Jeg er en trendy rebel m. fingeren på pulsen, som ikke vil finde mig i at leve i en falsk moderrolle, som slet ikke er så fantastisk, som alle andre bilder sig ind"-skribent.
Beklager, men det er du ikke. Og beklager, men det er ikke trendy (gud hvor jeg hader det ord), at omtale forælderollen sådan.
Hvad skete der lige? Hvornår besluttede nogen, at det er "You Go Girl, That's right, Sister!" at tale så nedladende om forælderrollen? Er det ikke nærmere lidt white trash?
Jeg elsker at være mor.Det er det mest fantastiske der nogensinde er sket i mit liv. Og jeg har ved gud aldrig tænkt, at mit spædbarn var "en altdominerende, urimelig, krævende diktator, der overruler dit
søvnbehov, wc-behov, fødeindtag, personlig hygiejne."
Det må da være dig der generelt mangler evnen til at strukturere din hverdag. For mine børn har nu aldrig ødelagt mine wc-behov, fødeindtag eller personlig hygiejne.
Og nå ja, jeg håber ikke, at dit barn har lært at læse.
Og forresten: Jeg elsker at sørge for at hjemmet er dejligt og hyggeligt. Jeg elsker at bage kager og brød. Jeg elsker duften af Ajax. Jeg elsker at have et hjem, og at gøre alt hvad jeg kan for at det er mine børns trygge base.
Og jeg venter med glæde på at købe noget til mig selv, indtil børnene har fået.
Se, dét er trendy. (Lorte ord). Dét er at være mor.
