onsdag den 7. november 2012

Tyskerchef, og noget om Kokkedal og muslimer.

Stod udenfor og røg i morges, inden kurset startede, da jeg så Tyskerchefen komme tøffende i sin helt utrolig grimme bil.
Rendte på ham senere, hvor der blot blev udvekslet et godmorgen. På rungende dysk*. (*Dansk m. virkelig grim tysk accent).
Og så undgik vi ellers hinanden resten af dagen.
Han så mindst lige så træls ud som altid. Og arghh, minderne væltede tilbage. Eller, som Celine Dion ville bræge: "I just have to admit that it's all coming back to me now". Hans ansigtsmimik, som næsten giver en selvmordstanker, fordi han bare er én stor omvandrende depression. Hans tonefald, som kan sende selv Ole Henriksen ud i et tungsind af kaliber der sjældent tidligere er set.
Og hans tøj, som ligner noget 70'erne har kastet op.
Fandeme godt man aldrig skal arbejde for den nar igen. Nogensinde.

Nå, så skimmer man Ekstra Bladet, for at se om Dagens Side-9 pige skulle ske at være en afstikker, og faktisk virke intelligent, og så lander man på artiklen om, at fem muslimer har aflyst juletræet og julehyggen i et boligkompleks i Kokkedal.
Bestyrelsen består af et overtal af muslimer. Og ja, demokrati er demokrati. Og egentlig burde danskerne jo selv have meldt sig til bestyrelsen, hvis de ville have noget at skulle sige.
Men...helt ærligt. Bestyrelsen har tidligere givet 60.000 kr. til afholdelse af Eid-festivitas.
60.000? Det er jo sindssygt.
Og nu er der så ikke penge til juletræ på den fælles græsplæne, eller julehygge m. æbleskiver.

Altså...jeg vil sådan set skide på, om de har brugt penge til Eid-fest. Det er da fair nok, at de gerne vil fejre en så vigtig begivenhed.  Jeg er sådan set også hamrende ligeglade med at de er muslimer. De kunne være buddister, Jehovaer eller bønder fra Vestjylland. Jeg er pisse ligeglad.
Men det er fandeme dybt dybt til grin, at de kan bruge alle de penge på en ikke-dansk tradition, og at de bagefter aflyser en dansk tradition.
Hvor helvede er vi så henne? Og hvor små snabelsko har de egentlig mast deres fødder ned i?
De råber selv højst op om at der skal være plads til dem i samfundet. Og det skal der så sandelig også. Men så er det da pisse dobbeltmoralsk at tage en beslutning, som faktisk fjerner en tradition i deres nye land.

Hvordan havde det set ud, hvis vi sad i deres hjemland, og spenderede fælles penge på et brag af en julefest. Med svin i lange baner. Frikadeller, flæskesteg, sylte, medister...You name it. Og at vi bagefter meldte ud: "Nå, hovsa...Det beklager vi. Økonomien er simpelthen bare ikke til, at I kan holde Eid-fest. Så må I selv til lommerne. Vi betaler stadig af på svinet. Sorry!"

Det ville fandeme udløse et uvejr af dimensioner. Stenene ville suse om ørene på os. Demokrati ville være ikke-eksisterende. Eller allerhøjst selektivt.


Nå, skal videre. Der er skole/hjem samtale m. Uglen. Ved bare på forhånd hvad der bliver sagt. "Hun tegner for meget. Hun har glemt at aflevere den stil. Hun snakker for meget. Hun er tit uoplagt og træt. Hun er en dejlig pige med gode evner, som vi gerne vil se mere af."
Og så sidder man der m. rødmossede kinder, og flakker lidt m. blikket. Og giver dem ret i alt hvad de foreslår. Og kigger strengt på Uglen på de politiske korrekte tidspunkter. For derefter at blotte tandhalsene i et kæmpe smil, når guldklumpen bliver rost. M. kafferester i mundvigene.


Og hey, ved I hvad? Jeg skal ind at se Anders Matthesen i aften. Fuck hvor jeg glæder mig!