Selvfølgelig efter det er blevet sikret, at hun ikke er kommet noget til. Da hun overså lemmen i gulvet der stod åben...
Men go ahead, shoot me. Jeg KAN ikke gøre for det. Det syn der...For fanden. Det ene øjeblik stod hun der. Fuldt oprejst. Sekundet efter forsvandt hun lodret ned. Uden en lyd. (Bortset fra da hun landede). Intet skrig eller hvin. Intet basken imod. Bare....svujs.
Og man MÅ ikke grine. Og så står man der...med højre arm mast ind i munden, mens hele kroppen bare hopper i et lydløst latteranfald.
Ej men for fanden...
Nå...i morgen skal jeg på kursus. I samme bygning som...ja, gæt engang:
Der alte Tyskerchef!
Ved bare vi skal undgå hinanden. Og at jeg nok skal have monteret et ekstra øje i nakken. Og selv medbringe kaffe. Hvem ved om han kan finde på at putte tyske giftige opløsningsmidler i mit krus?
Prost! Holt den Henker! Oh, welch feines Schlachtfeld!
Gider ikke. Vil hellere være på jobbet. M.normale mennesker. Men er nu engang nødvendigt.
Nå...jeg har en tampax der sidder sært. Så jeg smutter igen.
