Okay...jeg ved godt jeg klynker, og at jeg muligvis lyder som hypokondertysker. Men...Jeg har været i et sandt smertehelvede i nat. Det føltes som om at der blev jaget syle op i mine hæle.
Så derfor blev dagens første motion en cykeltur. Og for pokker hvor var det dog skønt! *hjertehjertehjertehjerte* Det var hårdt, men på den gode måde. Og jeg skal da lige love for at jeg har fundet ny yndlingsrute.
11,3 km. blev det til. Det er okay. Synes jeg.
Ja...det er fredag. Det som i gamle dage hed "Happy Friday", hvor det var tilladt med usunde ting, og hvor jeg lystigt fodrede mine Malacodeller.
Men mit nye sunde jeg, og drømmen om en pænere krop og et større selvværd er altså så stor, at jeg dropper slikket. Og chipsene. Og går i stedet amok i vandmelon.
Magter ikke rigtig at bryde mig så lidt om mit spejlbillede. Og synes egentlig også at de sidste kg. fortjener at komme væk, så de et andet sted kan blive forenet med de kg. jeg har tabt.
(Ellers savner de sikkert hinanden. Man kan håbe at de tager bo i Lykke May. Det ranglede stativ).
Nå, men resten af dagen ser sådan ud:
- Får styr på hår, som efter cykeltur ligner Diana Ross.
- Skifte tøj.
- Pakke løbesko og andre ting ned.
- Spartle ansigt ud.(Beskrivelse af make-up rutine og alm. toilette følger).
- Tanke Bjarnebilen.
- Hente veninde fra job og gå amok i genbrugsbutik.
- Hygge m. veninde og lokke hende med i hundeskoven.
Har forresten haft sær drøm (igen) i nat. Drømte at jeg talte med min afdøde Bedstemor. Hun var død, men ville bare lige sige farvel inden begravelsen.
Vi blev enige om at hun nok skulle aflevere gebisset, så hun ikke blev kvalt i det. (?). Så det blev taget ud. Og i guder...(Syg fantasi jeg har)...hendes tænder var slebet til bogstaver, så hendes navn stod tydeligt i munden, når hun åbnede den.
M-a-r-t-h-a.
For helvede altså...
Men æv for en drøm, for når man vågner, så savner man jo helt vildt. Man har jo lige hørt hendes stemme og kigget ind i hendes øjne.
Hun var fantastisk. Mind mig om at hun skal have sit helt eget blogindlæg en dag.