Havde planlagt en hviledag i dag mht. motion. Men kunne mærke at jeg havde brug for at lave noget andet end at sidde i sofaen og udtænke skrækscenarier om i morgen.
Så Gråstænkt blev proppet op på teenagesøns cykel, og så jullede vi afsted i de jyske alper. Gråstænkt var rigeligt udfordret. Baghjul på "hans" cykel var lidt skævt, og eneste gear der virkede var 2. gear.
Og i mit stille sind tænkte jeg: "Ahhaaaa! Så er det mig der er den mest udholdende i dag. (Når vi går tur, trasker han afsted m. 7 mil skridt)".
Nej.
Godt nok var jeg suverænt foran hele vejen, men pustede han? Næh nej. Fatter det ikke! Der er ingen rimelighed til. Sidst han sad på en cykel, var vel da P. Schlüter var statsminister.
Men turen gik fint, og på hjemvejen tænkte jeg, at NU skulle G. og det slingrende hjul have baghjul. Så jeg hankede op i baller og fik dem placeret stratetisk på sadel, satte i 3. gear og susede afsted m. 28 km/t.
Det var fantastisk. Vinden der afkølede mig. Vejret. Jeg kunne ikke andet end at smile. M. åben mund.
Og det udnyttede en spyflue...
Slam! Den hamrende ind i kindtand og derefter på indersiden af kinden. Jeg gik helt i panik. Og fik den fanget med tungen og spyttet den ud, mens dens små lede ben og vinger snurrede lystigt. Føj for helvede en led smag den efterlod sig.
Men hjem kom vi. De sædvanlige 11,5 km. var tilbagelagt. På 40 min. Det er sgu okay. Og røv ejer ikke hæmorider. Bonus.
Fandt forresten billededokumentation for at jeg startede tidligt med at være madøre. Heldigvis er tøjsmag blevet væsentligt bedre. Det samme er frisure og ikke mindst valg af briller. Det var sgu ikke let at være svagtseende, rødhåret og madglad dengang i 70'erne. (Og åbenbart fattig? Siden min frokost bestod af en humpel brød og lidt Aromat fra Knorr.)
Og apropos grinagtigt, så var teenagedatter og jeg i Lidl. Opfindsomheden i Tyskland vil åbenbart ingen ende tage. Hvad ER det nu de der kiks minder om?
Nå, G. sover. Sofa numero 2 siger lyde.
Tror lige jeg lusker ind på Facebook og dasker nogle konkurrenter i SongPop-konkurrencen.