torsdag den 18. april 2013

Nøgen sur gimpe

Jeg burde være amish om morgenen. Er fandeme så morgengnaven, at jeg ikke burde have internetadgang før om eftermiddagen.
Jamen for helvede!  Hvad gør Rødhætte? (Udover at omtale sig selv i 3. person). Jo jo, hun klikker sig ind på morgenradioens facebookside, og kommer m. et virkeligt koste-indlæg, som er gennemsyret af surhed, som svar på deres spørgsmål.

Nå...jeg holder mig fra deres side nu. Gør jeg. Sgu da for dumt at udstille sit knap så flattende morgentemperament for fuld offentlighed.

Og så råber jeg igen og igen på teenagedatter.

"Så.Så.Op!"
"H.A.L.L.O"
"Er.Du.Oppe?"
"DET.ER.NU!!!"

Og hun svarer faktisk til spørgsmålet, om hun var oppe. Det kom et klart og utydeligt "mrrrrrrrrmmm" i mærkelig akustik. Langt-under-dynen-akustik.
Ja, det tror jeg da virkelig på at du er.

Nå, men sådan ca. en halv times tid senere, knurrer og hvæser hun op af trappen:

"Jeg.Skal.Først.Møde.Kl.12!"

Jamen....@£$½"!§¡@4§§¥{@½&%#§!....Så sig det dog fra starten!?