Helt tilbage i de spæde 90'ere har jeg brugt at skrive lister over ting jeg elsker, hader, undrer mig over, osv. Et hurtigt kig i min dagbog fra dengang, viser tydeligt at jeg allerede som 13 årig var vild med lister.
Og det er jeg stadig. Man får ligesom hurtigt og effektivt tingene ud - sort på hvidt. Wham Bam...ikke noget pakken ind i vat der.
Dagens liste går på ting som jeg elsker at føle afsky for. Er I klar?
¤ Lou Lou parfumen. Føj-for-satan. Nu har jeg aldrig været i Polen, men jeg forestiller mig, at det er sådan de polske mandlige prostituerede stinker. Ew ew ew, det danske militær burde bruge det som torturmiddel. (For vi bruger jo nemlig helt vildt meget tortur her i landet)
¤ Old Spice deodoranten. Det er ondskab på spraydåse.
¤ Hjemmeværnet. Ja, den SKAL med. Forklaring unødvendig. De er bare nogle hjernedøde idioter.
¤ Lars Lilholt. Jeg har sagt det 72 gange tidligere og jeg siger det gerne igen: Han ligner noget der bor på havets bund. Og hans sange er ulidelige. (Jeg er godt klar over at jeg træder over en grim grænse her. For her i Silkeborg står det næsten skrevet mellem linierne: Du SKAL elske din Lars Lilholt, thi han er barn af byen.
¤ Mænd og kvinder der tager billeder af dem selv bag rattet i deres bil - med solbriller på i str. 56", som får dem til at ligne fluer, og derefter smækker billedet på deres profil på Facebook eller datingsider. Ej men, hvorfor? Hvornår blev det tiltrækkende at være en Kenned/Conny?
¤ Wunderbaum. Aber warum? Hvorfor vil man frivilligt have bilen til at stinke af død polsk mandlig prostitueret, med mindre man er retsmediciner og derfor med ødelagt lugtesans?
¤ Frikadeller uden løg. Mrrmm....not! Helt ærligt, hvis man ikke kan lide løg, så skal man lave en karbonade i stedet. (Eller krebinet hvis man er sjællænder). Man skal ikke kalde ting noget de ikke er. Det er synd for dellen. Jeg steger altså heller ikke bacon og lægger det på en pande med purløg og tomater og kalder det en æggekage, fordi jeg ikke kan lide æg.
¤ Frikalet. Ingen forklaring nødvendig.
¤ Jensens Favorit/Whiskeysauce. Jeg ved ikke hvorfor den ene hedder Favorit og den anden Whiskey, for de smager ens. Tomatpure, fløde og sukker. Og så har whiskeyen muligvis fået et par dråber whiskeyessens.
¤ Mandelessens i Risalamande. Føj! Hvorfor? Det smager som noget man kan blande sammen i "Den Lille Kemiker". Hvad har almindelige normale mandler gjort?
¤ Kold kaffe. Som jeg sidder med nu, efter at have færdiggjort min liste. Så det må være mit tegn til at smutte i køkkenet.