Ja, så blev min elskede kæreste ramt af mandeinfluenzaen. Jeg vågnede i morges, vendte mig i sengen mod ham og blev mødt af et par trætte sygdomsramte øjne, som kiggede afkræftet på mig, mens en svag stemme sagde: Jeg har det rigtig skidt. Så ved man det er alvor.
Så jeg nussede ham blidt på kinden, gav ham to x Pamol 500 mg og beordrede ham sengeliggende.
Og så var jeg ude af soveværelset på ægte 'meeep meeep' roadrunner facon. Man er vel hypokonder.
Nu sidder jeg i den ene stue. Under gulvbrædderne og gulvet, ligger Gråstænkt så og hoster dernede. Og jeg kan næsten se virus stige op mellem gulvbrædderne. Overvejer at hente et viskestykke og lave en Michael Jackson.
Og hvad skal jeg nu lave? Jeg kan ligesom fornemme, at dagen i dag foregår på to etager.
Jeg overvejer lidt at køre på planteskole. Jeg elsker at stå med en flettet kurv med hank og fylde den med blomster. Så føler jeg mig lidt ligesom en figur i en Morten Korch film. Og så hjem og plante krukker ude på terrandaen.
Og 1½ måned senere, står der så en masse krukker med visne gevækster...
Jeg kunne også lige starte med at smide mig på sofaen en times tid. Det har været en travl nat. Jeg har både samlet en rallybil og været til modeshow på en kirkegård.
