At vågne en lørdag/søndag uden tømmermænd og bruge dagen på at være huslig. Helt uden fysiske eller moralske tømmermænd. Og helt uden at føle mig kedelig.
Jeg ved godt, at 40'erne siges at være de nye 30'erne og at 40'erne er det nye sort og alt det der gejl og dumme slidte talemåder. Og jeg er bestemt ikke uenig. Jeg synes fakkertalt det er fedt at have denne alder. Og helt uden pis; jeg ville ønske jeg kunne finde ud af at strikke og at styre en symaskine. Det ville da være gennemført fabelagtigt skønt at kunne hive en lørdag ud af kalenderen og sidde og sy kjoler og nederdele, mens radioen spiller blød jazz.
Man må da kunne lære det på én eller anden måde? Jeg ved godt, at jeg kun bestod sykørekortet pga. medlidenhed fra min lærer. Men det var i 1984. Mine evner kan da sagtens have ændret sig.
Indrømmet; jeg elsker også at have en hyggeaften, hvor man bliver tipsylækker af vin sammen med gode venner. Men jeg gider bare ikke nattelivet længere.
Jo, en tur på snusket bodega er da fint nogle gange om året (og hamrende sjovt), men ellers ikke. Så vil jeg sgu hellere mødes privat med lige nøjagtig de mennesker, som jeg gider tale med og gerne med nogle af deres venner, som jeg kan lære at kende. Men at stå på et diskotek med musik så høj, at man ikke kan høre sine egne tanker, er jeg bare vokset fra. Tror jeg. Been there, done that - og det var sjovt og gav en masse fede minder. Men nu er det er bare sjovere at være smårundtosset i hovedet til en privatkomsammen, en vinsmagning eller en havehyggeaften. Må desuden også konstatere, at efter perioden med stress, magter jeg virkelig ikke selskaber med mange mennesker. Jeg kan slet ikke rumme det i hovedet.
Når jeg kigger udvalget i datingverdenen, scroller jeg også langt forbi de profiler, hvor manden har billeder på af sig selv på diskoteker. Folk skal gøre det de har lyst til, men jeg gider sådan set ikke bruge tid på at flirte med en mand, som tydeligvis stadig fester, som var han i 20'erne. Det er spild af tid for os begge. Jeg vil sgu bare have ham, der elsker vin og humor og gode snakke og kolde øl. Og kaffe og dokumentarer. Og weekends, der ikke indebærer slatne pizzaslices kl. 05:00 om morgenen. Og som også synes den tidlige alderdom (lækre modenhed) er dejlig og befriende.
For det ER sgu fedt! Næste weekend har jeg rødvinsplaner med gode venner. Og weekenden efter har jeg hyggeplaner med lige så gode venner og vinsmagning. Så derfor kommer der en fin balance ved at have denne weekend, hvor jeg har grovhygget mig med kaffe, mine teenagere og ro.
Ingen make-up, håret i en hestehale, gang i Kenny (Kenwood) med at lave fuglekvidder og hakke oksekød til aftensmaden. Gang i vaskemaskinen og tilpas mængder politik ukorrekthed fra en Bamseline flaske. Gang i rugbrødsbagning. Og lidt nusseri ude på terrandaen med mine krydderurter.
Jeg elsker det! Det eneste jeg ikke bryder mig om ved at blive ældre, er at mine forældre jo også ældes. Og det kan jeg ikke rigtig forholde mig til. De er stadig "mor og far". Også selv om jeg er i 40'erne. Og de skal jo altid være her. Jo, de skal.
Kan man mon lære sig selv at sy på symaskine og lave kjoler via videoer på YouTube? Strikning har en kollega lovet mig at lære. Men jeg gad virkelig godt kunne sy kjoler. Årh! <3
Ja ja, det ville nok blive dyrt i stof, men det er ligemeget. Jeg ville jo få lige nøjagtig det jeg vil have.
(Søgte lige hurtigt på youtube og det ser ud til det er muligt at rage lidt viden til sig derinde. Men skal så bare undgå videoer fra kvinder fra Østen. Undskyld,...og det er ikke ondt, men blot en oprigtig undren: Hvorfor har de så skingre stemmer? Ligger det bare i deres gener? Jeg kan simpelthen ikke holde ud af høre sådan en sirene. Og slet ikke, hvis jeg skal gøre mig nogle forhåbninger om at lære noget).
Og så tikkede der en sms ind fra en veninde. "Vil du have nogle stikninger? Jeg vil plante nogen udenfor, men du kan sagtens få nogle stykker". Haha - det lyder til, at jeg ikke er den eneste, der tuller rundt og nyder roen og den lækre alderdom i dag. Og hey; det er jo ikke ensbetydende med, at den står på DK4 på tv'et, vel? Og der er heller ikke tale om, at jeg pludselig har en trang til stålbriller, vindjakker eller koncerter med Kandis. Eller at jeg knalder et sæt gadespejle op (selv om jeg kan se fordele ved det) eller at jeg bryder sammen af grin over Cirkusrevyen eller pludselig er dybt fascineret af at sidde i sofaen og se turen fra Kbh. til Aalborg via et monteret kamera på snuden af et IC3.
Jeg ejer bare ikke lysten til at dedikere mine weekends til nattelivet på diskotekerne.
O.v.e.r.h.o.v.e.d.e.t, - Og det er egentlig ret okay.
