søndag den 24. april 2016

At bo inde midt i byen

Det gør jeg. Og jeg er vild med det 70% af tiden. Alt er tæt på. Busser er ikke nødvendige. (Og jeg nægter at bruge dem, eftersom verdens klammeste buschauffør stadig kører, selv om han blev dømt skyldig i retten for klam adfærd) 
Der er skønt i byen. 

Lige med undtagelse om aftenen/natten i weekenden. 
Der ville jeg fandene ønske, at jeg boede på landet. Langt ude på landet. Ø.d.e. 
For hold nu kæft, hvor fulde mennesker er snotdumme at høre på. Og for fanden hvor har jeg lyst til at brøle et "Nu holder I ederbroderme pisse meget kæft!" ud af vinduet. 
Med mindre man selv er fuld, så er det jo ganske ulideligt! 

As we speak, er der fest i nærheden. På en tagterrasse. Så lyden er jo nærmest i surround. 
Og jeg ville fandeme ønske, at der kom en motherfucker af en skypumpe og sugede dem op og dumpede dem på en mark på Samsø. 
De råber! Og brøler! Nonstop! Og tilsæt så pisse høj musik. 
På den anden side af hytten, er gaden og fortovet. Hvor lige så trælse eksistenser ikke kan gå normalt. Nope. Der skal bankes på ruderne, for det er da totalt comedy. Det er det da. Og samtaler skal føres råbende. 

Ærligt talt; lige nu hader jeg dem! Så skrid dog ind på et diskotek eller en bar. Smut, så vi andre kan sove. Fedtspasserspader. 

Det er fint I holder fest. Men sluk dog for stemmebåndet. Bare lidt. Skru ned. I hvert fald når klokken har passeret 01:00. 


Jeg overvejer virkelig at spare sammen til en kolonihave. Med hus. I et semi-helligt kvarter. Jeg ville flygte derud hver weekend. (Med undtagelse af når jeg selv  skal holde fest, for så dobbeltmoralsk er jeg). 

Men det er jo ikke fordi jeg er imod livsglæde og løssluppenhed. Eller fester, for den sags skyld. 
Men ER det virkelig strengt taget nødvendigt at teste stemmebånd på en tagterrasse i 6 timer? (And still counting). 

Og gider I godt fise ud af min baggård?!