fredag den 22. april 2016

Nu er det snart weekend!

Sådan om 10 timer.

Ligger på sofaen med kaffeoverdosis og skal snart til at gøre mig klar til job. Og søger på YouTube efter pæne opsatte frisuer. Det er sgu som om man kører lidt død i den samme arbejdsfrisure hver dag: Høj knold og 43 hårnåle, så intet hår undslipper issen og lander i noget mad.
Havde en fået en god idé...mente jeg selv. Jeg monterede simpelthen en kunstig hestehale og så lige pludselig en smule pænere ud, samtidig med jeg var praktisk.
Det stoppede så efter en enkelt arbejdsdag, da jeg på morgenbuffeten fandt et langt syntetisk stykke hår. Skal i øvrigt også se om jeg kan redde splatsituation i højre del af håret. Havde ikke fået skyllet fed balsam helt ud af håret i den ene region og troede egentlig bare, at hår var så tørt, at det ville absorbere uden problemer. Det skete ikke. Ligner lidt, at jeg har gnedet issen mod en pakke palmin.

Men snart weekend. (Alt er relativt). Ingen alkohol. Arbejde, hjem og hygge med Uglen og pizza. Og bortset fra jeg lige skal ud på arbejdet i morgen eftermiddag og sætte alarmen til, hedder i morgen virkelig bare "Ryd op, fjern og slap af".
Hytten ligner et fysikforsøg efter en travl uge på job, hårsituation på krop skal klares. Fandeme godt man har en ladyshaver til at tage det værste.
Der er vasketøj nok til 12 meter tørresnor. Og der er vist en film, der skal streames fra Netflix og op på 50", så filmoplevelsen bliver komplet. Og så skal der skiftes sengetøj, så det bliver ren ekstase at kravle under dynen. Mrm. Den der knitrende rene fornemmelse. Total undervurderet.


Ugens fraklip i billedetmappen: "Jeg gemmer dette billede - det kan jeg bruge i et indlæg".