Som jeg tidligere har skrevet herinde, så kan jeg virkelig godt se det helt fantastisk morsomme i, hvis man legede "Ånden i glasset" og fik kontakt med en ordblind ånd.
Men forestil dig så, hvis du fik kontakt til en ordblind ånd, der var DF'er:
*Glas der roterer hjælpeløst og frustreret på brættet*
- "Er der nogen?"
- "Væm spør?"
- "Du kender mig ikke. Jeg forsøger blot at komme i kontakt med nogen på den anden side."
- "Er du fløgtning? Det kan jaj lisågåt sie...det gijår jaj egge. Så ståbbår vi bar lajen hær mæj det samme. Det kan fanme ik passe, at man egge engang kan være i frej, når man er døiij. Våffår vil I ind alle stædår?"
- "Jeg er ikke flygtning. Men det kan da også være ligemeget?"
- "Naj, det ka' ek! Dær ær lyst å dajligt dær vår jaj ær nu".
- "Hvordan er det at være spøgelse?"
- "Det ær sku gåt. Det ær det. Hær ær vi alle hviiie".
Så kan man så undre sig lidt og spekulere lidt i, om spøgelset også døjer med farveblindhed og faktisk befinder sig et sted, hvor alt er sort og flammefarvet? Men altså, det er jo blot en tanke.