onsdag den 2. december 2015

Lidt om ja/nej afstemningen i morgen

For helvede altså...Denne omgang valgkampagne er om muligt endnu værre, end da vi skulle stemme Løkke Vs. Thorning. Ærligt talt; jeg gider ikke tale med nogen om det mere. Jeg gider ikke læse flere hjemmestrikkede politikeres statusopdateringer. Jeg gider ikke. For jeg kan godt lide dem jeg har på min venneliste. På grund af og på trods af.
Men når jeg læser deres nedladende tone overfor dem der stemmer modsat, så begynder mine tæer virkelig at krølle sig sammen til en vinbjergsnegl-i-eget-hus-agtig-form.

Jeg synes godt om folk, der er passionerede. Det gør jeg. Det er et virkelig lækkert personlighedstræk. Og jeg ved også udmærket, at netop politik rører nogle emner, som pirrer og kickstarter følelser hos folk. Men er det virkelig død og pine nødvendigt at argumentere for sin sag simultant med man nedgør modparten?


Mrmm, jeg kan godt selv høre det. Dobbeltmoralen, der dunker ud af højtalerne med hidsige discorytmer. Jeg er da ganske klar over, at jeg er en af de værste, når det kommer til fordomme og latterliggørelse af folk, som - efter min mening - er helt ude af kravlegården på vej mod ledningen op til den buldrende og temmelige tilkalkede el-kedel, som engang var hvid, men nu har en sær tone af gul over sig.
Jeg ved det godt. Men nu har jeg jo heller aldrig pralet af at være perfekt. Det er jo tæt på, der glider et billede af mig op med et smil så stort og højt, at kinderne kigger anstrengt ud gennem brilleglasset, hvis man googler "dobbeltmoral".

Men det der irriterer mig her er: Det har været noget af en udfordring at finde sin egen stemme midt i det kaos af højtråbende dommedagsprofeter. Men hvad endnu værre er: Hvis man så tager sig den frækhed at fortælle hvad man stemmer, så kan man lige så godt smide sig ind over køleren på en bil med det samme med hænderne over hovedet. For inden man kan nå at tælle stjernerne i EU-flaget, kommer sirenerne jo hylende og ud stiger de politisk-engagerede-politibetjente, som mener de er i deres gode ret til at knalde en 700 watt pære i ansiget på en og gå i gang med et kæmpe forhør om hvorfor (!!!) man vælger, som man gør,

Hold nu ærligt talt kæft. Seriøst. Luk røven. Hvad får dig til at tro, at jeg ændrer min stemme bare fordi du føler du er sat på jorden for at bræge din endegyldige sandhed op overalt hvor du går?
Det er flot du er engageret. Klapklapklap. Hånden på hjertet, det mener jeg. Men det er da lige selvfedt nok af dig at tro, at du kan ændre hele mit værdigrundlag med din indbildte politiker-på-borgen-rolle.  Er det ikke?

Jeg skylder ikke dig et svar med bilag. Gu' gør jeg da ikke-nikke-nej. Og bare så du ved det; jo mere du peger med din kongelige-leverandør-til-samfundet-pegefinger, jo mindre respekt har jeg for dig.

Vi kan tale om det. Stille og roligt. Jeg elsker en god saglig diskussion.Hey; jeg kan ligefrem lære noget.  Men hold din propaganda langt væk fra mig. Det får allerhøjst den modsatte effekt. Du er blot en hverdagsborger ligesom mig. Du får hverken skide dyr bil eller ministerlønninger for at forsøge af pådutte mig dit verdensbillede.

Ja; man kan være oprigtig forundret over folks politiske holdninger. (Jeg ved hvad jeg taler om. Min eks. var en led blanding af Joachim B. Olsen og Pia Kjærsgaard. Og jeg vil vædde med at hans stive hår også ville have faldet ned i Le Klint lampeskærms facon, hvis han havde ladet det gro). Man kan diskutere.
Det er kun naturligt og det modsatte ville sgu være skræmmende. Men den der tendens med at man efterhånden skal forsvare sin stemme med lagkagestatistikker og bilag er træls. Den er rigtig rigtig træls.


Det vigtigste er at stemme. Men derudover:


I have the right to remain silent.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar