fredag den 12. juni 2015

Tilfældige tanker

Ja ja, jeg ved godt, at jeg hader sommeren og at I de næste par måneder risikerer at klikke jer herind og blive mødt af en tordensky. (Jeg holder meget af traditioner).
Men årets første lune dag er altså lækker. I øvrigt er det også kun når temperaturen sniger sig over de 25 grader, at min krop tager form som en temperamentsfuld vandmand.

Så jeg har hygget, På min fridag. Har som altid forsøgt at få farve på gennemsigtige ben - og har som altid glemt, at det ikke kan lade sig gøre. De insisterer stadig på at være et par solide ludbehandlede planker.

Og jeg har bagt. Sommer i et ildfast fad. Rabarber og hindbær i et orgie - dækket af en dyne af crumble.



Spist ude på terrandaen har vi også. Min selvrespekt var åbenbart ikke inviteret.

Grundet et voldsomt indtag af blomkål, har min mave dannet mere gas, end der på et år bliver lukket ud i Texas' gaskamre. Derudover har jeg stadig en lille rest hoste tilbage fra min grufulde forkølelse. Og de to ting sammen - blandet med fravær af selvrespekt og min generelle evne til at være en omvandrende fiasko, udløste noget, som jeg vil gå så vidt og kalde: Møghamrende klamt.

Situationen var således: Jeg rejser mig for at gå ind efter min Ramlösa. Lige da jeg når terrandadøren og skal til at gå indenfor, hoster jeg. Med det resultat, at der i bagenden af mig ryger en fis ud, som sikkert kunne høres helt til Herning - og på samme tid flyver der et stykke brød ud af min mund og lander på ruden på døren.

Uglen sagde intet. Kiggede bare på mig, som om jeg havde moonet hende.

Men hey; vores mad var lækker. Mør kalveculotte i et perverst selskab af frisk timian og hvidløg. Og en god sommersalat. (Skal jo gemme plads til rabarber/hindbærbjerget).






Og hvad sker der ellers?

Vi tager den lige i billeder, for sæson 3 af Orange is the new black er ligesom landet på Netflix i dag.













Men men men, det skal ikke være brok det hele. For der tikkede faktisk en mail ind fra et medlem derinde. Som er fuldt funktionsdygtig rent mentalt.

Jaehh, man troede ikke det kunne være muligt. Men det er det...



Vedkommende er i udlandet, as we speak. Og skal hjem med fly. Overvejer lidt at spørge, om der skal mellemlandes i CPH og om man evt. kunne få en autograf fra gatemanager Lise med hjem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar